Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-08   -   Pressemeddelelse

Åbenhed skaber nye muligheder for mediebureauerne

Danmarks største handelsportal, dba.dk, åbner nu op for adgang til brugertal på samtlige af sitets 35 sektioner. Et træk, der vækker stor glæde hos landets mediebureauer, som nu kan tilrettelægge deres kampagner langt mere præcist.

Med ca. 1,1 million brugere om måneden er dba.dk den mest besøgte handelsportal i Danmark. Under hovedsitet hører 35 store sektioner, hvorpå der hver eneste måned bliver oprettet over 275.000 nye annoncer. I samme periode har en gennemsnitsbruger på dba.dk et tidsforbrug på 1 time og 11 minutter.

Hidtil har danske mediebureauer og andre kunder kun haft adgang til brugertal på hovedforsiden. Det er imidlertid slut nu, for som noget helt nyt har dba.dk åbnet op for adgang til brugertal på samtlige undersites.

Nye muligheder i sigte
Åbningen er led i en meget bevidst strategi fra dba.dk's side, der går i retning af at spille med 100 % åbne kort. En fremgangsmåde, der synes at vække begejstring hos landets mange mediebureauer. Lars M. B. Anthonisen, der er Interactive Manager hos Initiative Universal Media A/S, siger om åbningen:

"At dba.dk åbner op nu, giver os meget bedre muligheder for at målrette vores kunders annoncering til præcist at ramme de definerede målgrupper. På den måde får vi simpelthen mere viden om, hvilke dele af DBA der er traffic drivers."

Ifølge Lars M. B. Anthonisen er åbningen med til at karakterisere dba.dk som et troværdigt foregangsmedie, der forstår hvad mediebureauerne har behov for, når de laver medieplanning og kunderådgivning. En position, der med sikkerhed vil gavne sitet fremover.

"I fremtiden vil dba.dk uden tvivl komme med på endnu flere kampagner - ganske enkelt fordi deres undersites ville komme op i mange flere kørsler," fortsætter Lars M. B. Anthonisen.

Fuld åbenhed fra starten
Det nye tiltag er ganske frivilligt, og modsat sites som fx DR, TV 2 og Jyllands-Posten vælger dba.dk fra starten at køre med fuld åbenhed omkring hele sitet. Et meget bevidst træk fra virksomheden, der med åbningen ønsker at servicere nuværende og fremtidige kunder mest muligt.

"Det er klart, at vi skaber denne gennemsigtighed for at øge vores indtjening. Det er jo åbenlyst. Men det handler også om, at vi gerne vil hjælpe de mange mediebureauer, som vi samarbejder med, så de får endnu bedre muligheder for at rådgive deres kunder. På den måde kan vi hjælpe dem til at øge effektiviteten af de enkelte kampagner endnu mere," udtaler salgsdirektør på dba.dk, Peter Rasmussen.

dba.dk har en overordnet ambition om hele tiden at forbedre sitet, og ledelsen har længe haft ønsket om fuld gennemsigtighed.

"Vi vælger at åbne op for det hele, og det skal ses i lyset af, at vi på dba.dk ikke har noget at skjule. Som den største og mest effektive handelsportal i Danmark står vi utrolig stærkt, og det er der jo ingen grund til at holde som en hemmelighed," slutter salgsdirektøren.

###

dba.dk gik i luften i august 1995 og er i dag Danmarks største handelsportal med mere end 1.095.000 brugere hver måned samt 225 ansatte. Portalen benyttes til køb og salg af brugte såvel som nye varer. Metoden kan både være den traditionelle eller gennem en auktion. dba.dk er nr. ni på FDIM's liste over de mest besøgte hjemmesider i Danmark og har et gennemsnitligt tidsforbrug pr. bruger på 1 time og 11 minutter. De tre største sektioner på dba.dk er Biler (DBA Biler), Motorcykler (MC-Basen) samt Bolig & Have. Der bliver oprettet over 275.000 nye annoncer hver eneste måned på dba.dk, og i gennemsnit får to ud af tre brugere solgt deres varer.

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater