Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/11-08   -   Pressemeddelelse

Den Blå Avis og BilBasen vil være Danmarks bedste arbejdsplads

Den Blå Avis og BilBasen er begge på top 50 over Danmarks bedste arbejdspladser. Men de eBay-ejede virksomheder har ambitioner. I 2009 flytter de sammen, og målet er i fællesskab at udvikle sig til Danmarks bedste arbejdsplads.

Falconércentret i København dannede i aftes rammen om kåringen til Danmarks Bedste Ar-bejdsplads. BilBasen og Den Blå Avis opnåede fine placeringer som henholdsvis nummer 36 og 43.

Placeringerne glæder HR-chef Lotte Sodemann fra Den Blå Avis:
"Nu har vi synlige placeringer at arbejde ud fra. Vores delmål er at komme i top 10 i 2009. På lidt længere sigt vil vi være Danmarks bedste arbejdsplads. Det er ikke mindst det nye eBay-ejerskab, der giver mulighed for at indfri ambitionerne. eBay bygger sin forretning på et stærkt medarbejderorienteret værdigrundlag," siger hun på vegne af begge virksomheder.

Den Blå Avis og BilBasens hovedkontorer flytter sammen i et større domicil i Århus i 2009. Her vil de fortsætte som selvstændige stærke brands, men med fokus på vidensdeling. Der skal desuden knyttes tætte bånd mellem de i alt ca. 300 medarbejdere og opbygges en fælles kultur under en samlet udviklingsstrategi og et fælles værdisæt. Et værdisæt, der bygger på eBays kerneværdier, Performance, Åbenhed, Respekt og "Fun".

Blandt de mange tiltag er nedsættelsen af medarbejder-arbejdsgrupper, der skal være med til at definere den nye fælles fremtid, der skal bygges op.
Der afsættes også ekstra ledelsesressourcer til at arbejde med den enkelte medarbejder, job-bet, målene og forventningerne samt ikke mindst feedback, belønning og anerkendelse.
Der skal opbygges en kultur, hvor lederne har fokus på talenterne i organisationerne. Talen-ter skal spottes, udvikles og plejes.

Udvikling og læring bliver nøgleordene for medarbejderne i fremtiden. Den største læring lig-ger i den globale virksomhed. Derfor får medarbejderne adgang til eBays globale jobdatabase samtidig med, at lederne skal være skarpe til at øjne muligheder for medarbejderne.

Desuden fortsætter de populære "bløde" medarbejdertiltag; fx børn med på job før jul og den årlige weekend på Skanderborg Festival.

Både på Den Blå Avis og BilBasen glæder man sig over udviklingen:
"eBay sætter holdninger til medarbejdere og værdier i centrum som fundamentet for virk-somhedens udvikling, og det er også dette udgangspunkt, vi har haft for den succesfulde for-retning, vi har skabt. Vi kan allerede nu mærke, at den internationale atmosfære giver et løft i dagligdagen," siger Claus H. Andersen, administrerende direktør for BilBasen.

Lotte Sodemann supplerer:
"Det er en kæmpe fordel at blive en del af en global koncern, der har gennemprøvede og pro-fessionelle ledelses- og HR-værktøjer. Det giver et gevaldigt løft til vores organisation."

"Når vi sigter mod at blive Danmarks bedste arbejdsplads, så vil det lykkes os i endnu højere grad at fastholde og udvikle vores medarbejdere, og det vil lykkes os at tiltrække nye talenter - ikke bare fra regionen, men fra hele landet," slår hun fast.

For yderligere information kontakt:
Lotte Sodemann, tlf.: 40 21 14 14
Claus H. Andersen tlf. 21 73 27 28

Om Danmarks bedste Arbejdsplads - Great Place to Work:
Great Place to Work® er en international konsulent- og analysevirksomhed, der gennemfører tilsvarende kåringer af de bedste arbejdspladser i 29 lande på verdensplan, heraf 15 lande i Europa. I Danmark har alle arbejdspladser - offentlige såvel som private - der har min. 50 medarbejdere mulighed for at deltage i kortlægningen.

Fakta om BilBasen ApS - en del af eBay Inc.
BilBasen er Danmarks største bilsite med formidling af køb og salg af alle typer af biler. BilBasen har over 450.000 forskellige besøgende hver måned (Kilde: Gemius Real Users). Der er altid over 75.000 nye og brugte biler til salg. BilBasen er i dag indholdsleverandør af bilstof til store portaler som MSN og Forum. BilBasen og søsterselskaberne BilBasen - Dit Bilmarked, Bilinfo og Trade2Trade har afdelinger i Århus, Herlev, Thisted, Gøteborg i Sverige og Brad-ford i England.

Fakta om dba.dk - en del af eBay Inc.
dba.dk gik i luften i august 1995 og er Danmarks største handelsportal med mere end 950.000 brugere hver måned. dba.dk bruges til køb og salg af brugte såvel som nye varer. dba.dk er nr. ni på FDIM's liste over de mest besøgte hjemmesider i Danmark og har et gennemsnitligt tidsforbrug pr. bruger på en time og 11 minutter. De tre største sektioner på dba.dk er: Biler (DBA Biler), Motorcykler (MC-Basen) samt Bolig & Have. Der bliver oprettet over 275.000 nye annoncer hver eneste måned på dba.dk, og i gennemsnit får to ud af tre brugere solgt deres varer.

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater