Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/03-09   -   Pressemeddelelse

Ny direktør til dansk virksomhed i kraftig vækst

Claus Hovge Andersen, 42, tiltræder 16. marts som adm. direktør for Danmarks største kommercielle site og dermed Danmarks største handelsplads på internettet, dba.dk, samt landets mest læste gratis avis, Den Blå Avis.

Virksomheden vækster kraftigt.
På den indre bane rekrutteres der voldsomt. Den Blå Avis har i øjeblikket ca. 20 løbende opslåede stillinger og tiltrækker arbejdskraft fra hele Danmark og højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Den Blå Avis beskæftiger i dag mere end 300 personer i Århus, København og Thisted.

På den ydre bane er handlen på dba.dk steget med 23 procent de seneste fire måneder, således at mere end 1 million danskere nu handler med hinanden hver måned på dba.dk. Print-udgaven af Den Blå Avis har mere end 500.000 ugentlige læsere.

Claus Hovge Andersen kommer fra en stilling som adm. direktør for Bilmarked-selskaberne, herunder BilBasen.dk, der ligesom dba.dk er en del af Den Blå Avis-familien ejet af amerikanske eBay.
"Det bliver en spændende udfordring sammen med medarbejderne og det stærke eBay-ejerskab i ryggen at løfte dba.dk endnu et niveau. Sitet skal udvikles yderligere og brandes mere - komme til at stå endnu stærkere i danskernes bevidsthed som det naturlige sted at gøre en god handel. Avisen er også inde i meget positiv udvikling. F.eks. er antallet af distributionssteder netop øget med 30 procent," siger Claus Hovge Andersen og fortsætter:
"Samtidig er det en ekstra dimension for os alle, at eBay har valgt os og Århus som platform for yderligere ekspansion i Skandinavien - virksomheden er inde i en spændende internationaliseringsproces," fortæller Claus Hovge Andersen.

Kenneth Andersen afløser Claus Hovge Andersen som direktør for bilmarkedselskaberne. Kenneth Andersen er ligeledes hentet i egne rækker og kommer fra stillingen som direktør for BilBasen.dk.
eBay er særdeles tilfreds med, at det er lykkedes at besætte direktør-stillingerne internt:
"Det er helt i vores ånd, at man skal kunne udvikle sig internt i eBay-familien. Udnævnelserne af Claus Hovge Andersen og Kenneth Andersen bekræfter os også i den klare forventning, vi havde, da vi købte Den Blå Avis. At det er en virksomhed med stort potentiale og talent blandt såvel ledere som medarbejdere," siger Jacob Aqraou, direktør for eBay Classifieds.

Billedtekst: Claus Hovge Andersen kommer til en virksomhed med stor fremgang, når han den 16. marts indleder sit arbejde som administrerende direktør for dba.dk. Foto: Lars Mikkelsen

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire