Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/08-09   -   Pressemeddelelse

Nyt samarbejde bekæmper illegal hundehandel

Illegale hundehandlere har svære kår, når de ulovlige hvalpe skal sælges. Siden Dyrenes Beskyttelse og dba.dk i starten af året indgik nyt tæt samarbejde, er der luget effektivt ud i ulovlighederne. Sådan lyder vurderingen fra begge parter.

Illegale hundehvalpe, heriblandt muskel- og kamphunde, har længe været et stigende problem i Danmark. Men ifølge Dyrenes Beskyttelse og Danmarks største hundesite, dba.dk, har et nyt samarbejde gjort det svært for hunde-svindlerne at komme af med hvalpene.

Samarbejdet består i, at dba.dk ved mistanke om illegale hvalpe kontakter en lokal kredsformand hos Dyrenes Beskyttelse. Kredsformanden kører så ud til annoncøren og besigtiger forholdene. Bagefter vurderer dba.dk og kredsformanden, om den pågældende bruger skal inaktiveres på dba.dk. Hos Dyrenes Beskyttelse er man ikke i tvivl om samarbejdets effekt.

"Vi er meget glade for det samarbejde, vi har fået med dba.dk. Det har betydet, at det er blevet meget sværere at sælge ulovligt importerede hvalpe i Danmark. Og vi håber, at det på sigt også betyder, at incitamentet for hundehandlere til at købe stort ind på hvalpefabrikker i østlandene, vil falde," siger Gitte Staffeldt, pressechef hos Dyrenes Beskyttelse.

Hos dba.dk er man ligeledes begejstret.
"Vi har gennem de seneste måneder oplevet ganske få sager, hvor vi med hjælp fra Dyrenes Beskyttelse har blokeret for illegale hvalpe. Jeg tror simpelthen, at vi med de nye procedurer har besværliggjort livet for hunde-svindlerne. Og det er vi selvfølgelig glade for," udtaler adm. dir. på dba.dk, Claus H. Andersen.

Sitet har søsat endnu et tiltag, der er med til at dæmme op for problemerne.

Før i tiden skulle der en domsafsigelse til, før dba.dk ville inaktivere en bruger. Men det er ændret nu. I dag kan en brugeranmeldelse være nok til at stoppe en mistænkelig sælger.

"Vi vil på ingen måde være med til at hjælpe disse mennesker med deres lyssky forretninger, og derfor indførte vi ved årsskiftet denne stramning. Og vi kan se, at de virker," siger Claus H. Andersen.

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire