Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/11-09   -   Pressemeddelelse

Overflødige ting i danske hjem for 31 milliarder kroner

Danmarks godt 2,5 millioner husstande har overflødige ting liggende til en samlet værdi af mindst 31 milliarder kroner. Det viser en ny undersøgelse, som markedsanalyse-instituttet, DMA Research har lavet for dba.dk.

Ifølge undersøgelsen har en gennemsnitlig husholdning 45 genstande i huset, som ikke længere bruges. dba.dk anslår, at 90 % af disse ting kan sælges på deres site til en gennemsnitspris på 300 kr. Det betyder, at hver husstand i Danmark har værdier for 12.000 kr. gemt væk i skuffer og skabe.

Topscoren blandt de ting, som ikke længere anvendes, er tøj. Hele 40 % af overflødige genstande i danske husstande er kvinde-, herre- og børnetøj. Herefter følger legetøj (21 %), elektronik i form af mobiltelefoner, spillekonsoller og computere (16 %), husholdningsting (11 %) og møbler (5 %).

Regionale forskelle
Ikke alle danskere gemmer på de samme ting. Folk i Syddanmark og på Fyn har flere overflødige mobiltelefoner end gennemsnittet, mens nordjyder gemmer på mest tøj og flest møbler i forhold til resten af Danmark. Midtjyderne har mere børnetøj og flere spillekonsoller end andre, og endelig gemmer folk i hovedstaden mest elektronik i forhold til landets fire andre regioner.

Alderen spiller også ind. 70 % af alle unge mellem 18 og 29 år siger, at de har en eller flere mobiltelefoner liggende, som de ikke længere bruger. Det er markant flere end resten af befolkningen. Danskere mellem 30 og 49 år gemmer på mest legetøj og børnetøj (50 %), og aldersgruppen 50-74 år har flest husholdnings- og køkkenting, som ikke bruges mere (54 %).

Sidste år blev der indrykket over 3,7 millioner annoncer fra private danskere på dba.dk, der er Danmarks største handelsplads på internettet. Det foreløbige tal indrykninger i år viser, at antallet vil stige til omkring 5 millioner i år.

Fakta om undersøgelsen:

- Gennemført af DMA Research for dba.dk.
- Gennemført i perioden 27. august til 1. september.
- Antal deltagere: 1.252.

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire