Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/11-09   -   Pressemeddelelse

På søndag skal Danmark rydde op!

Søndag den 22. november er af dba.dk udråbt til Danmarks nye RYD OP-dag. Handelspladsen opfordrer alle danskere til at støtte op om tiltaget.

Med hjælp fra DMA Research har dba.dk fundet ud af, at danskerne har svært ved at skille sig af med overflødige ting i huset. Derfor har sitet udråbt den 22. november til Danmarks nye RYD OP-dag.

Administrerende direktør på dba.dk, Claus H. Andersen fortæller, at RYD OP-dagen hænger tæt sammen med, at danskerne skal skabe overskud - både for sig selv og for andre mennesker.

"Mange af de ting man ikke længere bruger, kan have en stor værdi for andre. Derfor er det en god idé, at holde en årlig ryd-op dag, hvor man får spottet de mange værdier, der står rundt omkring i huset," fortæller Claus H. Andersen.

Danskere, der vælger at sælge de overflødige ting, hjælper samtidig Danmarks børn med kræft. dba.dk donerer en krone til Børnecancerfonden for hver ny annonce, der indrykkes på sitet på RYD OP-dagen. Det er gratis at sælge ting som fx tøj, mobiltelefoner og møbler på dba.dk.

Mange fordele
Ifølge indretningsarkitekt og boligstylist, Mariann Johannesen, er der store fordele ved at få ryddet op i de ting, man ikke længere bruger.

"At rydde ud i de overflødige ting er en positiv oplevelse for de fleste mennesker. Det giver mere plads i hjemmet, ro i sindet og overskud i hverdagen. Det vigtigste er at gøre op med ens samlermani og skille sig af med det, men ikke bruger mere," siger Mariann Johannesen.

Danmarks RYD OP-dag bliver en årligt tilbagevendende begivenhed.

"Vi ønsker, at dagen skal sætte sig i folks bevidsthed, og at den med tiden skal vokse i størrelse," udtaler Claus H. Andersen.

På dba.dk bliver tre ud af fire varer solgt. Sidste år blev der indrykket over 3,7 millioner annoncer fra private danskere på sitet. Det tal, vurderer dba.dk, vil stige til omkring 5 millioner i år.

****

10 gode råd til effektiv oprydning fra Mariann Johannesen

1. Bestem dig til hvornår du vil rydde op. Fx i weekenden eller en bestemt aften, hvor der alligevel ikke er noget i tv.

2. Sorter tingene efter om de skal smides ud, til genbrug, eller sælges. Det vil give dig stor tilfredshed, at andre kan bruge dine ting, eller at du evt. kan tjene lidt penge på dem.

3. Se kritisk på indretningen i fx stuen. Tilfører den gamle stol noget til rummet, eller er den bare ekstra rod?

4. Se kritisk på tingene. Er de fx i stykker eller slidt?

5. Har du ikke brugt en ting det sidste år, så skil dig af med den.

6. Finder du noget, du falder i svime over, fx fotos eller breve, så læg det til side og hyg dig med at se på det på et andet tidspunkt. Det må ikke stoppe dig i at være effektiv.

7. Hyg dig med at rydde op. Lav en go' kop kaffe eller lyt til dejlig musik.

8. Skil dig straks af med det, du med sikkerhed ved, ikke kan sælges. Lad være med at gemme det til senere

9. Forkæl dig selv, når du har fået ryddet op. Køb fx blomster til stuen.

10. Ryd jævnligt op, så tingene ikke hober sig op, og det bliver uoverskueligt.

****

Om dba.dk
dba.dk startede i 1995 og er Danmarks største handelsplads på internettet. Mere end 1,2 mio. danskere handler hver måned på dba.dk. Der oprettes hver måned 500.000 nye annoncer. I gennemsnit får tre ud af fire brugere solgt deres varer. dba.dk er et eBay-selskab. For mere information om sitet, besøg www.dba.dk

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire