Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/03-10   -   Pressemeddelelse

dba.dk og Travelmarket i tropisk samarbejde

Stigende efterspørgsel efter rejser får dba.dk i offensiven. Ny aftale med Travelmarket sikrer brugerne et massivt udbud af fx charter-rejser og flybilletter.

Efterspørgslen efter rejser er steget markant på dba.dk. Derfor har handelspladsen indledt et nyt samarbejde med Travelmarket.

Aftalen sikrer brugerne et udbud på de billigste flypriser fra over 800 websider, hoteller fra mere end 32 udbydere med over 900.000 hoteller samt over 500.000 charter- og afbudsrejser.

Ifølge adm. dir. på dba.dk, Claus H. Andersen er liggetiden på rejser på dba.dk faldet med over 20 % det seneste år, og det får nu handelspladsen til at reagere.

"Tiltaget er en direkte konsekvens af udviklingen. Vi har haft en voldsom trafikstigning de seneste år, og vi ved, at vores brugere altid er på jagt efter de gode tilbud - også inden for rejser. Det er alfa og omega, at brugerne altid har de bedste betingelser for at gøre en god handel, og med samarbejdet gør vi mulighederne på rejse-sektionen mange gange bedre," siger Claus H. Andersen.

Hos Travelmarket er man også glade for aftalen.

"Vi har store forventninger til et succesfuldt samarbejde med dba.dk, og vi er stolte af, at eBay-ejede dba.dk har valgt Travelmarket som partner på deres nye rejsesatsning. Det er en global virksomhed, og vi ser også interessante muligheder i et potentielt samarbejde med eBay i andre markeder," udtaler Ole Stouby, adm. dir. hos Travelmarket.

dba.dk, der er Danmarks største handelsplads på internettet, har lignende samarbejdsaftaler i støbeskeen på andre kategorier.

"Vi er altid på jagt efter seriøse samarbejdspartnere for på den måde at forbedre indholdet på dba.dk til gavn for vores brugere. Lige nu arbejder vi på nogle spændende projekter, som jeg forventer, vi kan præsentere senere i år." siger Claus H. Andersen.

Relevant information

http://www.dba.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire