Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/10-11   -   Pressemeddelelse

Afgiftsomlægning: Danskerne er allerede på rette vej

Den seneste omlægning af registreringsafgiften i 2007 har haft stor effekt på danskernes bilkøb. Danskerne køber i dag kun halvt så mange biler i Mondeo-klassen som før 2007, ligesom salget af mindre biler er vokset med knap 40 procent. Det viser en analyse, som Bilbasen har lavet i samarbejde med Spar Nord og forhandlerorganisationen Bilbranchen.
Siden omlægningen af registreringsafgiften 25. april 2007 har danskerne ændret markant adfærd, når de går på bilindkøb. En ny analyse, som Bilbasen har lavet i samarbejde med Spar Nord og forhandlerorganisationen Bilbranchen, viser nemlig, at mens de privates indkøb af mindre biler før 2007 tegnede sig for 45 procent af salget, er det tal nu oppe på 63 procent. Det svarer til en stigning på knap 40 procent på fire år.
Analysen viser også, at private danskere i dag kun køber halvt så mange biler i størrelsesordenen Ford Mondeo og VW Passat, som de gjorde før 2007. Et udslag af, at afgiftsomlægningen for fire år siden gjorde de små og brændstoføkonomiske biler væsentligt billigere, mens store biler og særligt firehjulstrækkere blev markant dyrere.

Virker efter hensigten

Hensigten med afgiftsomlægningen i 2007 var netop at skubbe danskernes bilkøb i retning af mindre biler, og det har virket:
- Effekten af omlægningen i 2007 er markant, og den skyldes formentlig også andre faktorer end de afgiftsomlægninger, der gjorde de brændstoføkonomiske biler billigere. Blandt andet er brændstofpriserne efterfølgende steget markant, og samtidig har producenterne sendt flere af de små, billige biler på markedet. Men boomet i salget af små biler blev uden tvivl sat i gang af afgiftsomlægningen, siger Morten Heuing i en kommentar til analysen.
I Spar Nord vurderer chefanalytiker Martin Lundholm, at finanskrisen og følgerne heraf har været med til at forstærke effekterne af afgiftsomlægningen.
- Finanskrisen ramte Danmark kort tid efter afgiftsomlægningen, og dermed fulgte en helt anden økonomisk tilbageholdenhed, end vi så i årene op til finanskrisen. Det har uden tvivl forstærket effekten af omlægningen i 2007 og vil sandsynligvis også forstærke effekten af nye tiltag, der skal få danskerne over i de små biler, vurderer Martin Lundholm.

Udvid 2007-model

I forlængelse af den aktuelle debat om at få endnu flere danskere over i de små biler foreslår Bilbranchen en udvidelse af den effektive og formålstjenlige omlægning fra 2007.
- 2007-omlægningen har været en succes, og hvis der skal yderligere skub i salget af små biler, vil det være oplagt at udvide den ordning. Det vil sige, at brændstoføkonomiske biler skal være endnu billigere og modsat for de store og uøkonomiske biler, vurderer René Tønder Nielsen, direktør for Bilbranchen.

Han hæfter sig ved, at brændstoføkonomien siden 2007 har spillet en væsentlig rolle i beregningen af bilernes afgift, mens det tidligere stort set kun var bilens værdi, der afgjorde afgiften.

- Hvis 2007-modellen udvides, og prisen på bilerne i endnu højere grad kommer til at afhænge af brændstoføkonomien, så vil vi fremover komme til at se endnu flere små biler på vejene, fortsætter René Tønder Nielsen.

Lovændringerne i 2007 bestod i væsentlige træk af følgende:
1. En omlægning af varebilbeskatningen.
2. En omlægning og udvidelse af sikkerhedsfradragene.
3. Indførelse af et fradrag eller et tillæg i registreringsafgiften for personbiler og varebiler afhængigt af bilens brændstofforbrug.
4. Indførelse af nyt fradrag i afgiften for partikelfiltre til dieseldrevne person- og varebiler.
5. Ændrede skalaknæk for personbiler og motorcykler (afgiftsnedsættelse).
Kilde: Skat.dk


Relevant information

http://www.bilbasen.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater