28/02-12
-
Pressemeddelelse
Seks biler i finalen om Årets Brugtbil 2012
Modeller fra BMW, Ford, Honda, Skoda, Suzuki og Toyota kæmper om at blive kåret som det bedste køb på brugtbilmarkedet lige nu.
Danskerne elsker brugte biler, og om kort tid får de en række eksperters samlede vudering af hvilken model, der er det bedste køb lige nu.
Seks biler har kvalifceret sig til finalerunden i Årets Brugtbil, hvor eksperter fra blandt andre FDM, Applus Bilsyn og en række medier såsom BilBasen, Bil Magasinet, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet i øjeblikket vurderer bilernes kvaliteter.
De seks modeller er BMW 3-serien i årgang 2007, Ford Mondeo fra 2008, Honda Accord i årgang 2009, Suzuki Swift fra 2007, Skoda Fabia fra 2008 og Toyota Avensis fra 2007.
Årsagen til, at årgangen spiller en rolle i kåringen ligger i, at en bilmodel bliver forbedret gennem årene, og derfor kan der være stor forskel på en model, når den lige er præsenteret, og når den er fire-fem år gammel. Typisk bliver modellen også faceliftet, hvor der sker forbedringer af den.
Juryen kigger især på bilernes kvaliteter som brugte biler, og har fokus på om de er gode brugtbilkøb ud fra den tekniske kvalitet, ligesom totaløkonomien ved et køb bliver taget med i betragtningen.
"Brugtbilmarkedet er hele tiden i forandring, og Årets Brugtbil er nemt som en reference for forbrugerne til, hvad der virkelig er et godt køb. Derfor er der flere faktorer som spiller ind i vurderingerne af de enkelte biler," siger journalist Jan Lang, der repræsenterer BilBasen i kåringen af Årets Brugtbil.
Finalerunden løber frem til d. 20 marts, hvor vinderen bliver offentliggjort.
Vinderne af Årets Brugtbil gennem tiderne:
2011 Kia cee'd, årgang 2007
2010 Opel Astra, årgang 2005
2009 Ford Focus, årgang 2005
2008 Ford Mondeo, årgang 2004
2007 Mazda 6, årgang 2003
2006 Skoda Fabia, årgang 2001
Relevant information
http://bilbasen.dk
Firma
Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg,
Danmark
+45 30 20 86 48
http://www.dba.dk