27/03-12
-
Pressemeddelelse
DBA lancerer NemID
Danske brugere kan nu validere deres DBA-profil med NemID. Et markant løft i sikkerheden lyder det fra handelspladsen.
DBA, der er Danmarks største handelsplads på internettet, lancerede i sidste uge NemID på deres hjemmeside. Det betyder, at brugere nu kan validere deres profil med NemID, hvilket ses som et markant sikkerhedsløft.
"Sikkerhed er vigtigt, når man handler på nettet, og det gælder uanset, om man køber eller sælger. Derfor er vi meget tilfredse med, at vi nu kan tilbyde DBA's brugere valideringen," fortæller Lene Kristensen, kundeservicechef på DBA og fortsætter:
"Mange af vores brugere har gennem langt tid efterspurgt denne funktion på sitet. De savnede en simpel måde at få vished om sælgers identitet, og det har de altså fået nu."
Med en NemID-validering viser en sælger, at vedkommendes personlige oplysninger er valide, og at man er, hvem man udgiver sig for at være. På sitet vises et lille ikon på brugernes annoncer, som tegn på at man er valideret gennem NemID.
Nets DanID er positive
Hos Nets DanID, der står bag NemID, er man positive stemte overfor DBA's nylige lancering.
'Vi ser det som en rigtig god nyhed, at DBA nu lancerer NemID på deres site. Det er positivt at se, at NemID også kan bruges, når danskerne over hele landet køber og sælger brugte ting," siger salgschef i Nets DanID, Mikael Brøgger.
NemID afløser den tidligere CPR-validering, der blev benyttet af mere end 320.000 danskere.
For yderligere information, kontakt:
Lene Kristensen: Tlf.: 40 22 63 64, E-mail: Lene.kristensen@dba.dk
Om DBA
DBA er Danmarks største handelsplads på internettet. Mere end 1,2 mio. danskere handler hver måned på DBA. Der oprettes hver måned 500.000 nye annoncer. I gennemsnit får 86 procent af brugerne solgt deres varer. DBA er et eBay-selskab. For mere information om sitet, besøg: dba.dk.
Relevant information
http://www.dba.dk
Firma
Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg,
Danmark
+45 30 20 86 48
http://www.dba.dk