Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/04-12   -   Pressemeddelelse

Brugte biler i høj kurs i påsken

Der var stor interesse for at handle brugtbil i påsken, viser en opgørelse som BilBasen har lavet. Antallet af besøgende på BilBasen er markant stigende sammenlignet med påsken 2011, og det er der flere årsager til.

I gennem sidste halvdel af 2011 og de første måneder af 2012 faldt priserne på brugte biler, men nu ser det ud til, at priserne stiger som en konsekvens af regeringens stramninger af reglerne for indregistreringer af nye biler. Derfor kan bilkøberne gøre et godt køb lige nu, inden at priserne stiger, og det har de opdaget.
"I marts måned op til påske har vi oplevet en stigning i antallet af besøgende - både sammenlignet med de tidligere måneder og sammenlignet med påsken sidste år," siger Jan Lang, informationsansvarlig for BilBasen.

I 2011 blev der handlet 486.000 brugte biler i Danmark, men 2012 tegner til at blive et endnu bedre brugtbilår. I de første måneder af 2012 er der foretaget 1,9 procent flere handler sammenlignet med samme tidsrum i 2011.

Det kan mærkes hos en af landet største bilforhandlere.

"Vi har rigtig mange besøgende i år, og det skyldes, at såvel branchen som bilkøberne forventer, at priserne vil stige i den kommende tid, så vi har mange, som er ude for at gøre en god handel," siger Henrik Bollerslev, der er indehaver af Lindholm Biler i Viborg og Køge.

Vejret spiller også ind

Det har også betydning, at vejret ikke byder på solskin og høje temperaturer. Det kan ses på antallet af besøgende på BilBasen.
"Når der ikke ligefrem er havevejr, så stiger antallet af besøgende på BilBasen, så set ud fra det perspektiv er påskevejret i år nærmest ideelt for bilforhandlen," konstaterer Jan Lang.

Påsken er højtid for bilhandlen

Traditionelt er påsken under alle omstændigheder en tid med stor interesse for brugte biler. Danskerne gør typisk deres bilkøb for året, og derfor er antallet af handler væsentlig højere i tiden omkring påske sammenlignet med resten af året.
"I år er interessen samlet set markant forøget. Priserne er lave, og på vej til at stige, ligesom vejret er perfekt - og det betyder, at vi forventer et stort påskesalg," slutter Jan Lang.

Relevant information

http://bilbasen.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater