Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/05-12   -   Pressemeddelelse

BilBasen øger brugerfokus

BilBasen er i dag blevet redesignet, så der udelukkende er fokus på det brugerne besøger BilBasen for, nemlig søgning efter biler.

Der er ingen forstyrrende elementer på BilBasens forside længere. Brugerne får præsenteret dét de kommer efter, nemlig en markant og effektiv søgning efter biler.

"Vi har skåret helt ind til benet og fjernet alle unødvendige elementer. Brugerne har fokus på at søge efter biler på vores side, og de skal ikke forholde sig til bannerreklamer eller andet på vores forside. Jeg mener, at vi sender et stærkt signal til såvel brugere som kunder med den nye strategi," siger Anders A. Andersson, direktør for BilBasen.

Resultatet er en forside på BilBasen, hvor det bliver meget nemmere at komme i gang med søgningen efter biler. Men det stopper ikke her.

"Bilerne er nu kommet endnu mere i fokus. Det sker med en lang række store billeder på forsiden, der vises "intelligent" således, at vi på baggrund af tidligere søgninger viser biler, der er relevante for brugeren," forklarer Anders A. Andersson.

Klar til fremtiden

BilBasen har som et led i den nye strategi også lanceret en ny platform til mobile søgninger, og den er allerede en stor succes med op i mod 50.000 downloads alene i den seneste måned. Lanceringen af den nye forside - samt et gennemgribende brugerorienteret redesign af undersider - støtter op om fremtidens brug af internettet og mobile platforme.

"Vores målsætning er ikke længere at have så mange sidevisninger som muligt, men derimod det direkte modsatte - så få som muligt, så vores brugere kommer hurtigst muligt frem til det søgeresultat, som er relevant for vedkommende," forklarer Anders A. Andersson.

Med lanceringen af den nye forside har BilBasen afsluttet et årelangt projekt, hvor brugervenligheden er blevet markant forbedret, og en fremtidssikret mobilløsning er lanceret. Dermed lever Danmarks største bilsite op til visionen for et eBay-ejet selskab om at være helt fremme i den teknologiske udvikling for internet- og mobilhandel.


Relevant information

http://www.bilbasen.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater