31/01-13
-
Pressemeddelelse
Gratis at sælge motorcyklen på DBA
Efter nogle år, hvor brugerne har betalt for at sælge motorcykler på DBA, genindfører handelspladsen på nettet gratis annoncering for private som et led i at gøre DBA til det oplagte sted at sælge sin brugte motorcykel.
Der har været for lidt fokus på MC-området de sidste par år. Det erkender DBA, der har besluttet at gøre privatannoncering af motorcykler gratis, så brugerne får de bedste rammer for at sælge den brugte motorcykel på Danmarks største handelsplads på nettet.
DBA forklarer også, at beslutningen skal ses i lyset af, at kategorien motorcykler går godt i spænd med de øvrige af sitets produktkategorier.
"Vi kan se, at en stor del af brugerne, der søger og sælger varer i de øvrige produktkategorier også interesserer sig for motorcykler. Derfor giver det selvfølgelig mening, at vi også vægter denne kategori højt," siger kommunikationschef hos DBA, Simon Karsø.
Udover at gøre annonceringen gratis mener DBA, at det også er vigtigt med stor viden om branchen og motorcykler generelt.
"Vi skal være bedre til at have fingeren på pulsen på dette område". Derfor øger vi nu indsatsen, og vil løbende være i dialog med eksperter i branchen, så vi altid er opdateret og har den nyeste viden, der gør, at det er attraktivt at sælge den brugte motorcykel på DBA", slutter Simon Karsø.
Læs mere om mc på DBA her:
http://motorcykler.dba.dk/
Fakta om DBA og MC
TOP 10 - mest søgte brugte MC'er (efter mærke) på DBA 2012
1. Suzuki
2. Yamaha
3. Kawasaki
4. Harley Davidson
5. Honda
6. Ducati
7. BMW
8. Aprillia
9. Triumph
10. Moto Guzzi
TOP 10 - Mest populære MC'er at sætte til salg på DBA 2012
1. Suzuki
2. Yamaha
3. Honda
4. Kawasaki
5. Harley Davidson
6. BMW
7. Triumph
8. Ducati
9. Aprillia
10. Nimbus
Stigning i antallet af privat MC sat til salg på DBA efter en uge med gratis indrykning:126 %
Relevant information
http://
Firma
Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg,
Danmark
+45 30 20 86 48
http://www.dba.dk