DBA er nu klar med virksomhedens største markedsføringsindsats, der skal skabe emotionel værdi til brandet og promovere to nye mobil apps.
DBA, der er Danmarks største handelsplads på nettet, kører en massiv markedsføringskampagne i millionklassen henover foråret. Kampagnen bliver eksekveret på landsdækkende TV med reklamer i bedste sendetid, annoncering på nettet, mobil, print og via direct mails.
Baggrunden for kampagnen er et ønske om at skabe mere emotionel værdi omkring DBA-brandet, og så skal den markedsføre de to nye apps til android og iPhone, der bl.a. gør det muligt at sætte brugte varer til salg direkte fra mobilen.
"DBA er kendt af de fleste danskere som Danmarks største handelsplads og videreformidler af brugernes tilbud, men de færreste vil nok forbinde DBA med noget følelsesmæssigt. For at trænge igennem til målgruppen har vi valgt at sende på en mere emotionel frekvens i lanceringen af DBA på mobilen, fortæller Marketingchef hos DBA og eBay Danmark, Nikolaj Gjeding Larsen.
Målgruppen for de to reklamer, der henholdsvis viser en dreng og en pige, som hele tiden skifter interesser, er forældrene, og det er der en ganske klar årsag til:
"De helt unge, der konstant bruger mobilen, vil formentlig ikke handle mere på DBA, fordi de ser en tv-reklame. De kender udmærket DBA appen og bruger den allerede i mange forbrugs-situationer. Til gengæld er tv-mediet effektivt, når vi skal ramme forældrene og få dem til at downloade appen og prøve DBA´s muligheder," siger Nikolaj Gjeding Larsen.
Søren Christensen, partner i Robert/Boisen & Like-minded, der står bag udviklingen af reklamekampagnen, tilføjer:
"Reklamen skulle tage udgangspunkt i en indsigt, vi alle kender til: at børn er nysgerrige og afprøver masser af interesser. Det har vi så eksekveret i et visuelt interessant univers, som skal få DBA-brandet endnu tydeligere frem hos danskerne."
Reklamekampagnen havde TV-premiere lørdag d. 23 marts.
Se de to TV-reklamer her: Dreng: https://www.youtube.com/watch?v=04q0ZpT5kS0 Pige: http://www.youtube.com/watch?v=3muLRhe2bSk
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.