Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/03-13   -   Pressemeddelelse

Markedet hungrer efter større brugte biler

Der er stor efterspørgsel efter brugtbiler i firmabil- og MPV-klassen. Det kan sælgere udnytte til at få en god pris

I de senere år er der solgt markant færre større biler i Danmark. Det mærkes nu på brugtbilmarkedet, hvor priserne gennem de seneste måneder har været stigende på biler fra firma- og MPV-klassen. Holder der en tre-fem år gammel Ford Mondeo eller VW Touran i garagen, og overvejer ejeren en udskiftning, så er bilen sandsynligvis mere værd end forventet.

"Kort sagt, så mangler der større brugtbiler på markedet lige nu, og efterspørgslen er rigtig stor, så man kan med fordel sælge bilen nu, enten til en forhandler eller til andre private," siger Morten Heuing, administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo.

En markedsundersøgelse som BilBasen står bag, viser, at der samlet set er 30 procent færre brugtbiler fra firma- og MPV-klasserne til salg lige nu, og det betyder stigende priser.

"En nyere model som VW Passat eller Opel Zafira er steget over 15.000 kroner i pris set over de seneste seks måneder, så tidspunktet er gunstigt, hvis man vil sælge," forklarer Morten Heuing.

Minibiler på vej ned i pris

Mens de større brugtbiler stiger i pris, så er det modsatte tilfældet med de mindre og meget populære minibiler. Årsagen er ganske enkelt, at der kommer så mange til salg i øjeblikket, at udbuddet stiger markant, og det betyder faldende priser.

"Der er i de senere år solgt et rekordstort antal mindre biler, og de kommer ud på brugtbilmarkedet lige nu, og kigger man efter en brugt Chevrolet Spark eller Nissan Micra, så er priserne væsentligt lavere end sidste år," siger Morten Heuing.

Ifølge BilBasen er priserne på en fire-fem år gammel mindre bil faldet med godt 20 procent over de seneste seks måneder, det skyldes især, at nybilspriserne er faldet og samtidig, er der kommet flere mindre biler til salg.

Fakta

Der er 30 procent færre større brugte biler til salg lige nu, sammenlignet med påsken 2012
Priserne på en større brugt bil er steget 15 procent de seneste seks måneder
Der er 20 procent flere mindre biler til salg lige nu, sammenlignet med påsken 2012
Priserne på en mindre brugt bil er faldet med 20 procent over de seneste seks måneder

Kilde: BilBasen



Relevant information

http://www.bilbasen.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater