Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/04-13   -   Pressemeddelelse

BilBasens mobilinvestering har båret frugt

Danskerne foretrækker i stigende grad mobilen og iPad til at finde den brugte bil. Det oplever BilBasen med markant stigende mobiltrafik og pæne brugerratings på bilsitets mobile apps i årets første kvartal.

BilBasens millioninvestering på udviklingen af mobil teknologi har for alvor båret frugt. Efter årets første tre måneder er der gjort status, og tendensen er klar.

Flere og flere danskere vælger mobilen, når de skal lede efter brugt bil. Alene fra uge 1-14 er den totale mobile trafik på BilBasen steget med 27 %, mens trafikken på den nye ipad app på kun tre uger er kommet til at udgøre hele 7 % af den samlede mobiltrafik.

Den mobile trafik udgør lige nu 47 % af den totale trafik på sitet.

"Vi kunne allerede se store stigninger i den mobile trafik sidste halvår af 2012, og her nåede den mobile trafik på BilBasen over 40 % af den totale trafik på sitet. De nyeste tal viser en fortsat markant stigning, og derfor er jeg sikker på, at mindst halvdelen af trafikken stammer fra mobilen inden året er omme," fastslår administrerende direktør for BilBasen og Bilinfo, Morten Heuing.

Udover sidste års lanceringer apps til Iphone og Android præsenterede BilBasen i marts en app til iPad som det første danske bilsite, og blev dermed tilgængelig på de mest anvendte mobile platforme i Danmark.

Alle tre apps har siden deres lancering høstet flotte ratings fra brugerne, og har alle lige nu en rating over 4,4, hvilket er i den pæne ende af skalaen på App store, hvor gennemsnittet ligger på 3,01 i den pågældende kategori.

"Det skal være nemt, hurtigt og mindst lige så smart at finde brugt bil på mobilen og iPad som på computeren. Det var udgangspunktet for alle tre apps, og vi selvfølgelig glade for, at de også falder i brugernes smag,"slutter Morten Heuing.

BilBasen vil fortsat investere resurser i udviklingen af mobile platforme, og forventer en kontinuerlig stigning i brugere, der vil finde brugt bil over mobilen.

Fakta
- Samlet stigning i mobiltrafik på BilBasen uge 1-14: +27 %
- Stigning i trafik fra iPad på BilBasen uge 10-14: + 154 % (svarer til 7 % af samlede mobiltrafik)
- Andel af mobiltrafik på BilBasen lige nu: 47 %

Relevant information

http://www.bilbasen.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater