Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/07-13   -   Pressemeddelelse

Bilkøb: Danskerne udviser handelstalent

Danskerne køber sjældent den brugte bil til udbudsprisen, men udviser handelstalent og får helt op til 20 procents nedslag. Det viser en ny undersøgelse af danskernes bilvaner, foretaget af BilBasen og YouGov.

Når vi køber brugt bil, vil vi have den billigere end udbudsprisen. I en ny undersøgelse fortæller hele 62 % af bilkøberne, at de forhandler om prisen, hver gang de køber brugt bil.

Faktisk viser undersøgelsen, at en stor gruppe af danskerne er så dygtige til at handle om prisen, at 19 % af dem får købsprisen reduceret med 11-20 %, mens 6 % af de adspurgte endda forhandler prisen mere end 20 % ned.

"Prisen på en brugt bil er altid til forhandling, og det ved rigtig mange danskere. Hvis ikke man kan få et kontant afslag i prisen, er der gode muligheder for at få ekstra udstyr eller supplerende produkter med i købet," fortæller markedsanalytiker hos BilBasen Jan Lang.

Velpolstrede, men prisbevidste

I samme undersøgelse fortæller danskerne, at pris, benzin- og driftsøkonomien er vigtigst for valget, når man køber bil, og det øger lysten til at forhandle om prisen.

"Danskerne er rationelle og ekstremt prisbevidste bilejere og bilkøbere. Økonomien som hele spiller en afgørende rolle, og derfor forventer de også, at prisen står til forhandling, når de køber brugt bil," mener Jan Lang.

I Spar Nord fremhæver cheføkonom Jens Nyholm, at den økonomiske krise har gjort os yderst sparsommelige. Og det til trods for, at danskere over 20 år i dag har en rekordstor opsparing i banken på næsten 155.000 kroner i gennemsnit eller i alt mere end 760 milliarder kroner.

"Selv om vi generelt er likvide som aldrig før, så er det blevet en folkesport at spare. Og det gælder i høj grad også på bilmarkedet, hvor danskerne i stor stil shopper de små minibiler, som både er billige i indkøb og i drift, og som derfor passer perfekt ind i sparementaliteten," siger Jens Nyholm.

Tøv ikke med at forhandle

Selvom det kan være svært at forhandle om prisen, er det ofte være besværet værd, hvis man har sat sig grundigt ind i den bil, man overvejer at købe.

"Det er altid en god idé at undersøge markedet og orientere sig om gennemsnitsprisen for den bil, man er på udkig efter, og her er et bilsite jo et godt sted at starte. Dernæst skal man huske at undersøge bilen omhyggeligt for fejl og mangler og afstemme, om den lever op til det, der bliver lovet af sælger," forklarer Jan Lang.

Fakta

- Forhandler om bilens pris: 62 % (hele basen)
- Forhandler bilen 11-20 % ned i pris: 19 % (hele basen)
- Forhandler bilen mere end 20 % ned i pris: 6 % (hele basen)

"Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1114 CAWI-interview med danske bilejere i alderen 18-74 år, som ikke bor hjemme hos sine forældre (eller én af dem) i perioden 8.-13. maj 2013."


Relevant information

http://www.bilbasen.dk


Pressekontakt


Firma

Den Blå Avis A/S
Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg, Danmark

  +45 30 20 86 48

http://www.dba.dk

Modtag nyheder fra DBA på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater