Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/04-18   -   Pressemeddelelse

ebmpapst går med i Ingeniører Uden Grænser

Vidensdeling skal hjælpe mod fattigdom. ebmpapst er en global virksomhed og førende i at udvikle, fremstille og markedsføre ventilatorer og motorer.

- Vi er selv en ingeniørtung virksomhed og finder det oplagt at være med til at fremme den indsats, som IUG yder for at bygge en bedre fremtid for mennesker, der er ramt af katastrofer eller fattigdom, siger Torben Lintrup Kirkholt, Managing Director, ebmpapst Denmark.

Han tilføjer, at medlemskabet er en bevidst støtte, som også kan give ebmpapst noget:

- Vores støtte er med til at give os øget indsigt i de globale sammenhænge, der skal virke som drivere internt for vores innovationsevne, agilitet og etik. Samarbejdet med IUG giver os en opdateret viden om markeder og udviklingstrends, som normalt ikke har vores fokus.

Ud af komfortzonen

Torben Lintrup Kirkholt henviser til, at traditionelt bliver der overført viden og teknologi til udviklingslande, uden den store feedback om, hvordan teknologien bliver anvendt, de systemer den indgår i, eller de fremtidsscenarioer der kan opstå.

- I stedet for kun at operere i et modent HVAC marked i Danmark vil vi gerne agere mere bredt. Det vil inspirere os og få os til bedre at forstå de sammenhænge, som vores teknologi i fremtiden kan komme til at indgå i. I samarbejdet med IUG kan vi høste erfaringer om markeds- og teknologiudvikling, der ikke finder sted i Danmark. Vi vil gerne medvirke til at flytte fokus fra bistand over til kommercielt samarbejde. Det tror vi er væsentligt mere attraktivt og levedygtigt for alle deltagere, bemærker Torben Lintrup Kirkholt.

Vi er der også efter katastrofen

IUG er en teknisk-humanitær organisation af frivillige medlemmer med tekniske kompetencer. Den samarbejder med lokale og internationale hjælpeorganisationer om at hjælpe nødstedte i fattige lande.

- Vi er også med, når katastrofen er slut, og der er brug for mere varige løsninger, siger Dorte Lindegaard Madsen, generalsekretær i IUG. Vi bygger skoler og sundhedsklinikker, udbedrer veje og broer, skaffer rent vand og bedre sanitære forhold.

Viden der hjælper de fattige

Danske IUG har er oprettet i 2001 og er en del af Engineers Without Borders International. Det er en non-profit organisation, finansieret af medlemmernes kontingenter plus bidrag fra offentlige og private donorer. IUG har over 1.200 medlemmer.

- Virksomhedsmedlemskaber er en unik mulighed for, at virksomhed og IUG sammen støtter verdensmålene for bæredygtig udvikling, især i forhold til at arbejde i partnerskab om at overføre viden til fordel for verdens fattigste, siger Dorte Lindegaard Madsen.

- Vores samarbejde med danske virksomheder giver os adgang til en videnspool, men det er også med til at finansiere lokal vandforsyning, solceller på lokale sundhedsklinikker og brug af dansk knowhow til at understøtte bedre livsforhold i de fattige lokalsamfund, påpeger Dorte Lindegaard Madsen.

Billeder


Pressekontakt

Silje Berg
Pressekontakt
  +45 43 63 11 11
  +45 21 12 88 23

Firma

ebmpapst Denmark
Vallensbækvej 21
2605 Brøndby, Danmark

  +45 40 50 72 88
  +45 40 50 72 88

http://ebmpapst.dk

Modtag nyheder fra ebmpapst Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater