Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/12-11   -   Pressemeddelelse

Ventilator-eksperter vil spare 80 mio. kr. i danske svinestalde

Ny teknologi indenfor staldventilation skærer 50-70 % af strømforbruget, og den potentielle besparelse i svineproduktionen er enorm - mindst 80 millioner kroner om året. Nu gør producenten ebmpapst og leverandøren MHJ Agroteknik en fælles indsats for at få energibesparende EC-ventilatorer ud i de danske stalde.

200 millioner kWh bliver der brugt om året på ventilation i svinestaldene i Danmark. Det tal kan som minimum skæres ned til det halve ved at skrotte de strømslugende standardventilatorer, der sidder i de fleste anlæg, og erstatte dem med moderne EC-ventilatorer fra ebmpapst.

Det dokumenterer målinger udført af energiselskabet EnergiMidt.

Udskiftningen til EC-ventilatorer er en hurtig og enkel operation med kort tilbagebetalingstid, som firmaet MHJ Agroteknik endda giver garanti for.

- Vi tror så meget på produktet, at vi overhovedet ikke har problemer med at garantere for beregningen af den tid, det tager at betale investeringen tilbage. Svineproducenten kan spare mindst 50 procent af ventilatorernes strømforbrug, men mange vil kunne spare endnu mere - helt op til 70 procent, siger salgskonsulent Jens Jørgensen fra MHJ i Bjerringbro.

Nu har ebmpapst og MHJ indledt et samarbejde for at få EC-ventilatorer ud i så mange stalde som muligt: MHJ i Bjerringbro er blevet distributions- og kompetencecenter for ventilatorer til landbrug produceret af ebmpapst - fordi MHJ vurderer, at ebmpapsts staldventilator er den mest effektive på markedet.

- Vi får ventilatoren direkte fra ebmpapst, hvor den er samlet af dele, der er optimeret til hinanden, dvs. at styring, motor og vinger er udviklet til at arbejde sammen i netop denne EC-ventilator. Det giver os et forspring i forhold til vores konkurrenter, der sammensætter dele fra forskellige leverandører, hvilket betyder, at de ikke er optimeret til hinanden. Det går ud over effektiviteten, forklarer Jens Jørgensen.

For ebmpapst er samarbejdet med MHJ omkring energirenovering af landbrugsventilation et resultat af en strategi, der først og fremmest tilgodeser slutbrugeren.

- Der er for mange projekter om energibesparelser, der ikke munder ud i reelle besparelser hos dem, der betaler for energien, men typisk kun i forskellige rapporter og analyser af det mulige. Gennem samarbejdet med MHJ skærer vi ind til kernen af problemet og løser det i praksis -til glæde for alle involverede parter og med minimale omkostninger til følge, siger Torben Kirkholt, direktør for ebmpapst Danmark.

Download billeder i høj opløsning på http://www.ebmpapst.dk/?Cases:Billeder:Spar80millioner

Relevant information

http://www.ebmpapst.dk


Pressekontakt


Firma

ebmpapst Denmark
Vallensbækvej 21
2605 Brøndby, Danmark

  +45 40 50 72 88
  +45 40 50 72 88

http://ebmpapst.dk

Modtag nyheder fra ebmpapst Denmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater