Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/09-07   -   Pressemeddelelse

Populært at bevare de gamle minder digitalt

En af sidste efterårs store diller på den private it-front, var at anskaffe sig en scanner der kunne scanne gamle dias (lysbilleder) og negativer. Denne trend ser allerede nu ud til at fortsætte i år rapporterer webshoppen Deltaecm.dk, der udelukkende handler med scannere og software til scanning.

Konen får billederne, manden negativerne

"De private kunder der køber en diasscanner hos os har alle det til fælles, at de ønsker at scanne og gemme deres gamle minder digitalt", udtaler Michael Fray, direktør for DELTA ECM der er firmaet bag webshoppen.

De ansatte i shoppen får tit historier fra kunderne om hvad der ligger bag deres projekt med at anskaffe sig noget nyt udstyr, og sjovt nok er historierne meget ens. Michael Fray fortæller "Adskillige gange hører vi fra mænd der er blevet skilt fra deres koner, og løsningen er sjovt nok altid at konen har fået billederne og manden har fået negativerne. Så for at kunne få fremkaldt nogle nye billeder til sig selv, vil manden gerne anskaffe sig en dias- og negativscanner. Andre gange er det et familiemedlem der har arvet en masse gamle dias fra deres forældre. For at kunne gemme dem digitalt og dele dem med resten af familien, skal der nu indkøbes en diasscanner til formålet. Ret ofte sker det også at vi hører fra ældre mennesker, der selv har hobetal af dias liggende i en skuffe. Deres gamle diasfremviser er gået er gået i stykker for længe siden, og de har derfor tænkt på om de gamle dias el. negativer ikke kan lægges ind i computeren, så man kan se og ordne dem der. Jeg er overrasket over hvor mange ældre mennesker der kaster sig ud i disse scanningsprojekter. Den ældste jeg har hjulpet med at finde en scanner, var en herre på 85 år. Det synes jeg personligt er ret sejt.

Prisen ned og kvaliteten op

For ikke så mange år siden var gode diasscannere mest forbeholdt virksomheder og private med en stor tegnedreng. Men som med alt andet elektronik der bliver populært, så er priserne faldet til et niveau hvor næsten alle kan være med og kvaliteten er steget. I denne uge lancerer Deltashop.dk som de første i Danmark, den helt nye serie af dias- og negativscannere fra producenten Plustek i Taiwan, der kan scanne med en opløsning på helt op til 7200 dpi. Disse nye modeller efterfølger deres meget populære forgængere, med endnu flere muligheder og nye teknikker til at få rigtig gode scanninger af selv gamle, støvede og ridsede dias og negativer. De nye Plustek OpticFilm scannere kommer bl.a. med funktioner så som "multi-exposure" og "multi-sampling", der giver endnu mere dybde og kvalitet i de digitale billeder.

Noget for alle

Den mindste af de nye scannere hedder OpticFilm 7300. Denne er mest for den private bruger, uden behov for alt for avanceret software, men som alligevel ønsker nogle gode resultater. Prisen for denne er i en introduktionsperiode på en måned, kun kr. 1.675 inkl. moms for alt hvad der skal bruges. Udover selve scanneren får man to holdere til dias og til negativer, en bæretaske, kabler, strømforsyning og det anerkendte program SilverFast i nyeste version, der bl.a. virker på Windows Vista. Forgængeren, OpticFilm 7200, blev kaldt en "Rendyrket filmscanner, der er til at betale" og fik stemplet "Godt køb" i bladet Digital Foto sidste år.

De to storebrødre OpticFilm 7500i SE og OpticFilm 7500i AI leveres med det samme tilbehør, men med endnu mere software. I'et til slut i navnet står for infrarød. Dette betyder at der er indbygget en mekanisme, der via infrarødt lys kan afsløre små defekter (f.eks. ridser og snavs) på de gamle negativer og dias. SilverFast programmet kan efterfølgende benytte disse informationer til automatisk at foretage forbedringer af de digitale billeder. Dette kaldes for iSRD, som står for "Infrared Smart Removal of Defect". Priserne for disse modeller er henholdsvis kr. 3.095 og 3.795 inkl. moms.

Alle med en interesse for scanning af dias og negativer kan finde mange flere informationer på www.deltashop.dk. Man skal dog være opmærksom på, at man nemt kan få mange timer til at gå med at scanne sine gamle dias og negativer, da disse scannere kun kan scanne ét dias af gangen. Når ét billedet er scannet, skal den medfølgende holder manuelt føres ét billede frem, og man starter scanningen igen. Dette er ret tidskrævende, men det giver de bedste resultater. - Så har man noget at få de kommende lange vinteraftner til at gå med. God scanningslyst!

Relevant information

http://www.deltashop.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

DELTA ECM ApS
Ullerødvej 1
2980 Kokkedal, Danmark

  70224220
  70224220

http://www.deltashop.dk

Modtag nyheder fra DELTA ECM ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater