18/09-08
-
Pressemeddelelse
Sceye - Nyt digitalt dokumentkamera
I dag lanceres et nyt digitalt dokumentkamera i Danmark.
Dette nye kamera eller rettere den nye scanner, gør det muligt at scanne mange former for dokumenter og andre genstande der normalt ikke lader sig scanne i en almindelig scanner med arkføder, og den adskiller sig fra flatbedscannere ved at den tager et billede at dokumentet eller genstanden ovenfra.
Derved bliver det muligt og nemt at scanne breve, artikler, sider fra bøger, boner og kvitteringer og andre genstande som f.eks. plastickort, inventar og softwaremedier.
Med en scanningshastighed på bare ét sekund, er denne nye Sceye scanner en seriøs udfordrer til de gamle traditionelle flatbedscannere.
Produktet er udviklet i Østrig og benyttes i dag bl.a. hos advokater, revisorer, offentlige myndigheder, læger, banker, værksteder og hoteller.
Scanneren fungerer ved at der med laserlys markeres et område på bordet under scanneren, svarende til A4 størrelse. I dette område lægges det dokument eller den genstand der skal scannes. I det medfølgende program "Sceye Explorer", klikkes der på "Scan". Det tager kun ét sekund at scanne / tage et billede af et dokument. Opløsningen kan være 100,200 eller 300 DPI i sort/hvid, gråtone eller farve. Scanneren tilsluttes via USB, og kræver ingen separat strømforsyning. Fungerer med Windows 2000, XP og Vista.
Den nye Sceye scanner kan ses på www.deltashop.dk og koster fra 3.480 + moms.
Relevant information
http://www.deltashop.dk