Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/01-11   -   Pressemeddelelse

Danske marine-eksportører har gode muligheder i Indien

En dansk delegation af eksportører til marine-industrien, som netop nu er i Indien med Danish Marine Group, har modtaget en officiel forespørgsel fra lokalregeringen i Kerala, Indien, angående et samarbejde om forskellige fartøjstyper - fra highspeed færger, over produkttankere til fisketrawlere. De indiske myndigheder ønsker indgå et samarbejde om eventuelt at bygge bådene lokalt med teknisk og produktmæssig assistance fra Danmark.

Interessen er skabt på baggrund af det eksportfremstød, som Danish Marine Group har stået i spidsen for her i den første uge af januar, og som Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen har bakket op om. Brian Mikkelsen deltog således i et seminar i Mumbai afholdt af Danish Marine Group, inden han valgte at rejse hjem til Danmark på grund af den heftige efterlønsdebat.

Økonomi- og Erhvervsministeriet fortæller, at Brian Mikkelsen på sit besøg bl.a. mødte den indiske søfartsminister, G. Vasan, og i den anledning har indgået en aftale om en dansk-indisk arbejdsgruppe inden for søfart. Arbejdsgruppen skal blandt andet styrke samarbejdet mellem erhverv og myndigheder. Desuden mødtes han med den indiske handels- og industriminister, A. Sharma, hvor der blev fokuseret på en konkret styrkelse af samhandlen mellem Indien og Danmark.

Den danske delegation har som en del af Indien-fremstødet været på besøg i Cochi og Vizag, hvor der var en god dialog med de væsentligste indiske værfter. Det fjerde og sidste seminar afholdes mandag i Chennai, hvorefter danskerne drager hjem med nye kontakter til potentielle indiske kunder i bagagen.

- Besøget har vist, at det indiske skibsbygningsmarked er i fremgang, og at virksomheder, der ønsker at få en bid af kagen, skal begynde at bearbejde det indiske marked, fortæller direktøren for Dansk Eksportforening, Ulrik Dahl, der er i Indien med den danske delegation.

Det har flere danske virksomheder allerede fået øjnene op for - f.eks. har Selco A/S i 2010 etableret sig med et salgskontor i Mumbai, og Hempel A/S planlægger at starte produktion af maling i Indien i efteråret 2011.

Relevant information

http://www.dk-export.dk


Pressekontakt


Firma

Dansk Eksportforening
Glarmestervej 20 A
8600 Silkeborg, Danmark

  8720 4477
  8720 4477

http://www.dk-export.dk

Modtag nyheder fra Dansk Eksportforening på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater