28/01-09
-
Pressemeddelelse
POP Bolt, En helt ny måde, at montere bolte
Producenten af bl.a. POP nitter - Emhart Teknologies har patenteret en helt ny type bolt. Det nye ligger ikke i selve bolten - men i metoden den monteres i emnet. Bolten sættes i emnet og med et let håndværktøj formes den specielle møtrik omkring bolten. Har man behov for at fjerne bolten igen, kan denne skrues ud igen på traditionel vis. Metoden betyder, at montagen sker meget hurtigt samt at man ikke behøver at kontra skrue fra den anden side af emnet.
Udover at sikre kvalitet og ensartethed i montagen, er der også stor tidsbesparelse at hente for produktioner hvor der bruges mange bolte og møtrikker. Men der er også gevinster på arbejdsmiljø da man slipper for støjen fra traditionelt skrueværktøj.
POP bolten er frigivet i en M6 størrelse med forskellige hoveder eks. sekskanthoved med flange, kærvskrue med flere. Der arbejdes p.t. på at introducere POP Bolt i flere størrelser. POP Bolt kan leveres i rustfri, aluminium og stål.
Emhart Teknologies har ligeledes udviklet værktøjet til POP Bolt som findes både som luftværktøj og batteridrevet. Fælles for begge værktøjer er, at der ved udviklingen er lagt vægt på ergonomi, lethed, støjsvaghed og kvalitet.
Yderligere materiale (evt. foto/ video materiale) kan rekvireres.
Relevant information
http://www.emhart.com