Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/02-11   -   Pressemeddelelse

Overvældende interesse for skønhedsoperationer

Der var fuldt hus, da Aleris Privathospitaler viste de nordjyske kvinder sin kosmetiske palet, der omfatter alt fra laserbehandlinger til øjenlågsoperationer. Særlig stor var interessen for de ikke-kirurgiske behandlinger.

- Mange forbinder først og fremmest kosmetiske behandlinger med kæmpe silikonebryster eller svulmende læber. Men vore patienter er alle slags mennesker fra samtlige aldersgrupper, som oftest får foretaget mindre behandlinger med henblik på øget velvære og livskvalitet. Ordene kommer fra sygeplejerske Nina Nissen, Aleris Privathospitaler i Aalborg. Hun og plastikkirurgen Bo Jønsson trak fulde huse, da hospitalet inviterede nordjyderne til inspirationsaften tirsdag den 15. februar. Her fortalte de to oplægsholdere alle interesserede om aktuelle muligheder, tendenser og fremtiden inden for kosmetiske behandlinger.

Boom i operationer blandt midaldrende kvinder

Speciallæge Bo Jønsson, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi, fortalte om klassisk kosmetisk kirurgi, herunder brystforstørrelser og -reduktioner, fjernelse af uønsket maveskind efter fødsler og vægttab, fedtsugninger, ansigtsløftninger samt næse- og øjenlågsoperationer. Han oplever en gradvis forskydning i nordjydernes holdning til kosmetisk kirurgi.

- Mange har ikke de samme forbehold som tidligere. Bl.a. oplever vi et boom i skønhedsoperationer blandt kvinder i halvtredserne, fortæller plastikkirurgen, der i sit indlæg også løftede et slør for fremtidens behandlinger i form af lipofilling (fedttransplantation) og brugen af stamceller. - Det vil vinde indpas at flytte uønsket fedt til et sted på kroppen, hvor det er ønsket - fx fra mave til bryst. Også behandling med egne vækstfaktorer vil blive udbredt, fx ved indsprøjtning af egne stamceller under huden.

25 pct. vækst i Botox-behandlinger

Nina Nissen viste, hvordan fillerprodukter kan bruges til rynkereduktion og ansigtsmodellering uden kirurgi. - Vi oplever markant stigende interesse for ikke-kirurgiske produkter. Det drejer sig bl.a. om fillerbehandlinger baseret på indsprøjtning af sukkerstof, som i forvejen findes i kroppen - eksempelvis Restylane Soft Lift, som giver et mini-ansigtsløft uden brug af kniv. Hun kunne også melde om øget interesse for rynkereduktion gennem Botox-indsprøjtning. - Her har vi haft ca. 25 pct. vækst på mindre end et halvt år.

I sit oplæg berettede sygeplejersken desuden om brugen af peeling, Intense Pulse Light (IPL) og laserbehandlinger til at afhjælpe bl.a. rynker og karsprængninger samt om de seneste nyheder inden for ikke-kirurgisk behandling, heriblandt rynkereduktion med pixellaser og Derma Roller. - Der er rigtig mange muligheder, og det vinder frem at sammensætte forskellige behandlingstyper for at opnå det ønskede resultat, fx en kombination af laserbehandling og indsprøjtning af filler. Ifølge Nina Nissen henvender mange sig lige nu for at blive behandlet, inden priserne på ikke-permanente kosmetiske behandlinger stiger den 1. april. - SKAT har offentliggjort nye momsregler på området, som vil medføre mindre prisstigninger, slutter hun.

--

Fakta

Aleris Privathospitaler A/S er med sine ca. 130 medarbejdere og afdelinger i Esbjerg, Herning, Hørsholm, Aalborg og Aarhus blandt den private sundhedssektors største aktører. Virksomheden tilbyder diagnosticering, behandling og operation inden for 22 specialer og har en førende position på det kosmetiske område.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Aleris-Hamlet Hospitaler
Gyngemose Parkvej 66
DK-2860 Søborg, Danmark


http://www.aleris-hamlet.dk/

Modtag nyheder fra Aleris-Hamlet Hospitaler på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire