Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/06-13   -   Pressemeddelelse

Liselott Kilaas ny koncernchef hos Aleris

Nordens største private aktør inden for sundhed og omsorg får ny frontfigur, når Liselott Kilaas den 1. juli tiltræder som koncernchef hos Aleris. Hun kommer fra en stilling som vicekoncernchef - med den overordnede ledelse af aktiviteterne i Danmark som et af ansvarsområderne. Således fungerer Liselott Kilaas også som direktør for Aleris A/S, der er moderselskab for hhv. Aleris-Hamlet, landets største privathospital, og Aleris Omsorg, der varetager hjemmepleje, ældrecentre og botilbud for handicappede.

54-årige Kilaas, der kom til Aleris i 2006, har en baggrund som partner hos PA Consulting Group og har haft flere toplederstillinger i den belgiske kommunikationskoncern Zenitel. Desuden har hun langvarig bestyrelseserfaring fra nogle af Nordens toneangivende virksomheder - bl.a. var hun igennem ti år bestyrelsesmedlem hos Telenor. I dag har Liselott Kilaas sæde i bestyrelsen for den norske nationalbank samt en række virksomheder inden for Aleris, herunder flere af koncernens danske selskaber. Hun har en kandidatgrad i statistik fra Universitetet i Oslo samt en MBA fra IMD i Lausanne.

--

Fakta

Aleris er - med 7.500 ansatte og en årlig omsætning på ca. 7,5 mia. SEK - Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. Koncernen, der er repræsenteret i Danmark, Norge og Sverige, tilbyder serviceydelser inden for fire områder: sundhed, medicinsk diagnostik, ældrepleje og mental sundhed. Aktiviteterne i Danmark er fordelt på Aleris-Hamlet Hospitaler samt Aleris Omsorg, der tilbyder pleje- og omsorgsydelser.

Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks største og eneste landsdækkende privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden dækker mere end 40 specialer.

Aleris Omsorg varetager drift af ældrecentre, hjemmepleje under fritvalgsordningen samt botilbud og pleje i eget hjem for handicappede - i tæt samarbejde med de enkelte kommuner.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Aleris-Hamlet Hospitaler
Gyngemose Parkvej 66
DK-2860 Søborg, Danmark


http://www.aleris-hamlet.dk/

Modtag nyheder fra Aleris-Hamlet Hospitaler på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater