Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/05-15   -   Pressemeddelelse

Danskerne får suget fedt som aldrig før

Bikinisæsonen venter lige rundt om hjørnet, og det får lige nu rekordmange danskere med genstridige fedtdepoter til at vælge en fedtsugning. Antallet af behandlinger er eksploderet de seneste år, og 2014 bød på endnu en rekord.

Man har været på utallige slankekure, har trænet intensivt, men alligevel er det umuligt at få bugt med de lokale fedtdepoter, som i folkemunde går under betegnelsen ridebukser eller dansehåndtagene.

Kan du genkende ovenstående? Det er der en del danskere, der kan, og de vælger i stigende grad at få hjælp til at komme af med det uønskede fedt ved hjælp af en fedtsugning. Således blev der i 2014 endnu en gang slået rekord i antallet af danskere, der får foretaget en fedtsugning. Ifølge Statens Serum Institut fik lidt over 2.200 danskere sidste år en fedtsugning, og det svarer næsten til syvdobling på blot ti år. Hos Aleris-Hamlet oplevede man sidste år en stigning i antallet af patienter på 18 procent, og ifølge chefkirurg Bo Jønsson er det lige nu i forårsmånederne, at patienterne er langt flest.

- Mange har forsøgt at tabe sig uden de ønskede resultater, og derfor henvender de sig til os. Det sker typisk i løbet af foråret, så de er klar til bikinisæsonen, når de skal på ferie til sommer, siger Bo Jønsson, chefkirurg på privathospitalet Aleris-Hamlet.

- Men det er vigtigt at forstå, at fedtsugningen ikke er en nem smutvej, hvis der er kommet lidt for meget fedt på sidebenene. Fedtsugningen kan ikke stå i stedet for en slankekur, hvis man trænger til det, men den kan befri én for de genstridige fedtdepoter, som man ikke kan slippe af med, ligegyldig hvor meget man prøver, fortsætter han. "¨

Normalt at suge en liter fedt

Det er typisk mennesker med et BMI inden for normalen, som vælger at få en fedtsugning. Og indgrebet kan bl.a. hjælpe med at fjerne uønskede fedtdepoter på hofter, lår, mave, knæ, bryster og under hagen. Aleris-Hamlet lægger vægt på, at patienterne har forsøgt at tabe sig, inden de kaster sig ud i en operation. Ofte skal de have hjælp til at få fjernet fedt, der er genetisk bestemt, og som selv den mest effektive slankekur har svært ved at bekæmpe. "¨

- Ved en fedtsugning kan der fjernes fedtmængder fra 100 ml til op til maksimalt 4 liter. Det mest normale er dog, at der fjernes omkring fra 500 ml til 1 liter, og vi oplever faktisk, at folk i alle aldre henvender sig. Ofte er det kvinder, der gerne vil have fjernet ridebukserne (fedtsamlinger på ydersiden af lårerne, red.), forklarer Bo Jønsson.
Størstedelen af fedtsugningerne bliver foretaget i fuld bedøvelse og varer i et par timer. - De fleste patienter bliver udskrevet samme dag og kan begynde at arbejde få dage efter, tilføjer plastikkirurgen."¨

Fjerner fedtcellerne for altid

Fedtsugningen fjerner fedtcellerne for altid, og skulle du være så uheldig at tage på i vægt igen bagefter, vil du stadig blive tykkere, men fedtet vil fortrinsvis sætte sig andre steder på kroppen og kan i mindre omfang sætte sig i de fedtsugede områder.

- Vi opererer rigtig mange patienter hvert år uden problemer, men derfor er det stadig vigtigt, at det bliver tænkt igennem, inden man beslutter sig. Der er altid en risiko ved at blive opereret, og enkelte patienter oplever føleforstyrrelser og ujævnheder i de fedtsugede områder, men langt de fleste patienter får en rigtig god oplevelse ud af det. Det giver øget velvære og kan være startskuddet til, at man får den krop, man drømmer om, siger Bo Jønsson.

Fakta: Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks største og bredeste privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Hospitalerne tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer - og har også en førende position på det kosmetiske område.

Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Pressekontakt
  70 20 89 00
  61 67 74 64

Firma

Aleris-Hamlet Hospitaler
Gyngemose Parkvej 66
DK-2860 Søborg, Danmark


http://www.aleris-hamlet.dk/

Modtag nyheder fra Aleris-Hamlet Hospitaler på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire