09/09-15
-
Pressemeddelelse
Københavnsk privathospital efter rekordefterspørgsel: Kom til infoaften om fedtsugninger i aften
Syv gange så mange danskere får fedtsugninger som for ti år siden. For at imødekomme den boomende interesse afholder Aleris-Hamlet Hospitaler for første gang informationsaften om emnet. Det sker i Søborg i aften.
Man har været på utallige slankekure og trænet intensivt, men alligevel er det umuligt at få bugt med de lokale fedtdepoter, som i folkemunde går under betegnelsen 'ridebukser' eller 'dansehåndtag'.
Det oplever mange danskere, og vi vælger i stigende grad at komme af med det uønskede fedt ved hjælp af en fedtsugning. På privathospitalerne blev 2014 et rekordår for fjernelse af uønsket fedt, og efterspørgslen er fortsat stigende. Ifølge Statens Serum Institut fik lidt over 2.200 danskere sidste år foretaget en fedtsugning, og det svarer næsten til en syvdobling på blot ti år.
Hos Aleris-Hamlet Hospitaler mærker man tydeligt en større interesse for fedtsugninger, og for at klæde mulige patienter bedst muligt på til et velovervejet valg har privathospitalet valgt at invitere til en informationsaften med fedtsugning på programmet. Det sker på Gyngemose Parkvej 66 i Søborg i aften fra klokken 17.00 til 19.00, hvor alle interesserede kan blive klogere på muligheder og risici ved operationen. Arrangementet er gratis.
- Mange har tabt sig uden de ønskede resultater, og derfor henvender de sig til os. Det sker ikke mindst i efteråret, siger Bo Jønsson, chefkirurg på Aleris-Hamlet Hospitaler.
- Men det er vigtigt at forstå, at fedtsugningen ikke er en nem smutvej, hvis der er kommet lidt for meget fedt på sidebenene. Operationen kan ikke stå i stedet for en slankekur, men den kan befri én for de genstridige fedtdepoter, som man ikke kan slippe af med, ligegyldig hvor meget man prøver, fortsætter han. "¨
Normalt at suge en liter fedt
Det er typisk mennesker med et BMI inden for normalen, som vælger at få en fedtsugning. Indgrebet kan blandt andet fjerne uønskede fedtdepoter på hofter, lår, mave, knæ og bryster samt under hagen. Aleris-Hamlet Hospitaler lægger vægt på, at patienterne har forsøgt at tabe sig, inden de kaster sig ud i en operation. Ofte behøver de hjælp til at få fjernet fedt, der er genetisk bestemt, og som selv den mest effektive slankekur har svært ved at bekæmpe. "¨
- Der kan fjernes fedtmængder fra 100 milliliter og op til maksimalt fire liter. Det mest normale er dog, at der fjernes fra 500 milliliter til en liter, og vi oplever faktisk, at folk i alle aldre henvender sig. Ofte er det kvinder, der gerne vil have fjernet ridebukser, altså fedtsamlinger på ydersiden af lårene, forklarer Bo Jønsson.
Størstedelen af fedtsugningerne bliver foretaget i fuld bedøvelse og varer et par timer. - De fleste patienter bliver udskrevet samme dag og kan begynde at arbejde få dage efter, tilføjer plastikkirurgen.
Fedtsugningen fjerner fedtcellerne for altid, og skulle du være så uheldig at tage på i vægt igen bagefter, vil du stadig blive tykkere, men fedtet vil fortrinsvis sætte sig andre steder på kroppen og i mindre omfang i de fedtsugede områder.
Fakta: Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks største og bredeste privathospital med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Hospitalerne tilbyder undersøgelse og behandling inden for mere end 40 specialer - og har også en førende position på det kosmetiske område.
Pressekontakt
Dennis Christensen
Pressekontakt
70 20 89 00
61 67 74 64