Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-09   -   Pressemeddelelse

Softwarefirma blev Årets Vækst Bobler

Softwarevirksomheden Amazezig blev i denne uge valgt til Årets Vækst Bobler i Region Midtjylland. Kåringen fandt sted ved et arrangement, som blev holdt hos PricewaterhouseCoopers i et samarbejde med Foreningen Ejerlederne og ErhvervsBladet.

GODE VÆKSTMULIGHEDER
Hos den unge softwarevirksomhed Amazezig, der har udviklet en unik, webbaseret kommunikationsplatform, er der højt humør og endnu stærkere tro på fremtiden efter anerkendelsen. Amazezig har fra begyndelsen haft en klar strategi og målsætning og gennem Videnskabsministeriet og private investeringsfonde har firmaet af flere omgange modtaget investering.
Direktør for Ejerlederne, Hans Jørgen Dalum begrunder bl.a. udnævnelsen således:
"Amazezig tilbyder en kundetilpasset publiceringsplatform, hvad enten det er brochurer, pjecer eller unge videnskabelige forhold, der skal kommunikeres. Der er gode vækstmuligheder, da virksomheden tilbyder en innovativ og patent pending digital løsning. (...) Amazezig har med ildhu, innovativ ledelse og en sund forretningsmæssig sans udviklet en af Danmarks mest lovende vækstvirksomheder."

BOBLER NÆSTEN OVER AF GLÆDE
Amazezig ser lyst på fremtiden og ved, at de snart bryder rigtigt igennem og får en bedre markedsposition end i dag:
"Vi er stadig i gang med at definere præcist, hvem vi henvender os til, og hvor vi skal positionere os på markedet. Denne pris er en kæmpe anerkendelse, der viser, at vi er på rette vej, udtaler udviklingsdirektør Martin Prüss og bakkes op af sin kompagnon: "Som virksomhedsledere og idémænd er vi super glade for denne anerkendelse" fortæller kreativ direktør Daniel Laursen med dagens største smil på læben.

VIKARBUREAU MED EGET MAGASIN
En af de virksomheder, der har haft succes med at benytte Amazezig, er vikarbureauet Keymate, som de seneste to år er kåret som Gazelle-virksomhed af Dagbladet Børsen:
"Vi har oplevet en markant vækst i trafikken på vores hjemmeside, efter at vi har lavet vores online magasin. Vi bruger blandt andet artiklerne i vores nyhedsbreve, som vi både distribuerer online og trykker digitalt. Vi har fået stor ros fra vores kunder og kan se, at det styrker vores positionering," udtaler ejerleder Kim Tapdrup fra Keymate.

Amazezig henvender sig til både magasinudgivere og andre virksomheder, som ønsker at udnytte sit fulde potentiale online. Med sin software kan Amazezig prisbilligt skabe værdifulde artikeldatabaser og online magasiner med masser af potentiale i forhold til markedsføring og kundekommunikation. Kundelisten omfatter bl.a. Cramo, Erhvervsmagasinerne, Bakken Bears, Fisk & Fri, Lastbil Magasinet, De Danske Vægtkonsulenter og Dagens Puls.

Relevant information

http://www.amazezig.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Amazezig ApS
Aabogade 15
8200 Aarhus N, Danmark

  70268588
  70268588

http://www.amazezig.dk

Modtag nyheder fra Amazezig ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater