Ny filmkanal til kreative pædagoger og undervisere
Virksomheden av form i Herning har netop åbnet sin egen filmkanal på internettet. avformTV.dk er lavet som en gratis service til virksomhedens kunder på skole og institutionsområdet. Men kanalen er frit tilgængelig og åben for alle, der har kreative interesser eller børn, der har behov for kreativ stimulans.
HVORDAN-GØR-MAN FILM av form sælger hobbyartikler og andet, der kan fremme leg, læring og kreativitet og har derfor en naturlig interesse i at fremelske interessen for det kreative område. Som et supplement til de mange årlige kataloger, filmer av form derfor nu også nogle af de idéer, som den kreative afdeling får. En kreativ studievært tager trinvis seeren gennem processen fra materialevalg til færdigt produkt. Det kan eksempelvis være, hvordan man laver små fine brocher ud af materialet Friendly Plast eller hvordan man laver tekstilkurve med stencils tryk.
JEG VIL OGSÅ LAVE ROBOTTER, FAR Den primære målgruppe med filmkanalen er institutionsmarkedet, hvor lærere og pædagoger kan få inspiration og blive guidet i at lave kreative ting med børnene. Men manden bag kameraet har med succes testet konceptet på sin egen familie: "Her i weekenden gik mine unger og kedede sig lidt og så viste jeg min dreng August på fire år vores lille webfilm om robotter af genbrugsmaterialer. Han var helt opslugt af det og det kunne kun gå for langsomt med at komme i gang med det. Så fik vi lige to timer til at gå med at finde genbrugsting i værkstedet og pulterkammeret og fik lavet en fed robot. Det er vist det, man kalder kvalitetstid," siger Jesper Christiansen, der arbejder som E-handelschef hos av form.
Jesper Christiansen opfordrer alle, der arbejder med børn eller synes, at det kunne være spændende at lave kreative ting med børn, at besøge avformTV.dk. Man er meget velkommen til at kommentere på videoerne, komme med gode idéer og dele sine erfaringer.
Pressekontakt
Firma
av form a/s
Hammershusvej 8a
7400 Herning,
Danmark
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.