Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/03-09   -   Pressemeddelelse

Det er bare gas

Amerikanerne har været vilde med dem i mange år og nu er danskerne også ved at tage dem til sig - gaspejsene.

Vi danskere elsker vores brændeovne og pejse, men tendensen er tydelig - vi gider ikke alt det svineri og arbejde, der er ved at have en brændeovn. Dette mærkes tydeligt hos virksomheden Biopejs.com ApS, der bl.a. forhandler gaspejse:

"Vi bliver i øjeblikket kontaktet af mange både private mennesker og arkitektfirmaer, som ser de muligheder, der er ved at anvende gaspejse til både opvarmning og hygge. Mange har travlt i hverdagen men vil gerne holde fast i drømmen om en pejs eller brændeovn. Med de gaspejse vi ser på markedet i dag, er jeg sikker på, at vi vil se dem vinde flere og flere markedsandele fra brændeovnene i den nære fremtid," fortæller indehaveren Jesper Christiansen.

En gaspejs kan installeres overalt i boligen og kræver ikke decideret skorsten, men blot et meget enkelt aftræk i form af et dobbeltrør, der kan ledes ud gennem væg eller tag. Pejsen kan tilsluttes til både naturgas og flaskegas. Forbrændingen foregår i et lukket brændkammer, så gaspejsen har ikke indflydelse på indeklimaet og der afgives hverken røg, lugt, støv eller skadelige partikler til boligen. Ilten til forbrændingen får pejsen fra aftræksrøret og varmen fra pejsen afgives via strålevarme og konvektion. Den ideelle pejs, hvis man har allergikere i hjemmet eller hvis man gerne vil slippe for bøvl med brænde og rengøring.

Gaspejsene forhandlet af Biopejs.com er fra CMC-Pejse og inkluderer et sortiment med pejse der kan opvarme fra 30-220 m2. Forbruget er ved en gennemsnitspejs ca. 5 kr. i timen, men varierer meget fra model til model. Brugervenligheden er helt i top forklarer Jesper Christiansen:

"Forestil dig at vågne om morgenen og bare kunne tænde pejsen med fjernbetjening uden at skulle tænke på at tænde op. Flammerne og strålevarmen kommer med det samme og brændebilledet er så realistisk, at mange simpelt hen ikke tror på, at det ikke er ægte træ, men keramisk træ, der ligger i pejsen. Det er fantastisk flot, men det er bare gas," udtaler indehaveren af Biopejs.com, der netop selv har fået installeret en gaspejs i sin private bolig.

Biopejs.com forventer at kunne sælge mange gaspejse til både private hjem, virksomheder og specielt til sommerhuse, hvor gaspejsen er meget anvendelig og lettere end en brændeovn at administrere for sommerhusejere, der lejer deres hus ud.

Billeder


Pressekontakt


Firma

Biopejs.com ApS
Kærbjergvej 18
6753 Agerbæk, Danmark

  70207390
  70207390

http://www.biopejs.com

Modtag nyheder fra Biopejs.com ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater