17/08-10
-
Pressemeddelelse
Markedets sikreste biopejs kan nu også købes i Danmark
Har du drømmen om en pejs, men har du ingen skorsten eller mulighed for at installere en skorsten hvor du bor? En biopejs har i flere år været en god mulighed for at få en pejs uden skorsten, men mange har været nervøse for at skulle have den flydende brændbare væske bioethanol ind i hjemmet. Det har fået den hollandske pejseproducent Ruby Fires til en udvikle en unik brænder til sine biopejse, der er blevet testet og anerkendt af det tyske testinstitust TÃœV. De sikre biopejse kan nu også købes i Danmark.
LUKKET BRÆNDERSYSTEM
Biopejsene fra Ruby Fires fås både til vægmontering og til gulv. I alle pejse er der monteret den sikre bioethanol brænder, der på unik vis indkapsler biovæsken i en keramisk sten i kernen af brænderen. Et system som den danske importør allerede har mærket en stor interesse for efter blot at have haft salget af pejsene i en måned:
"Da jeg så brænderen i brug i Holland, var jeg ikke i tvivl om, at den også nok skulle blive en succes i Danmark. Brænderen suger biovæsken til sig som en svamp. Det er derfor dampene, der brænder. Desuden er brænderen udstyret med et sikkerhedskammer, hvis man skulle komme til at overfylde under påfyldningen og som en ekstra sikkerhed, kan man ikke påfylde væske, når brænderen er åben. Der er altså ingen fare for flydende brændbare væsker under afbrænding og det er det, der typisk har bekymret folk, når de overvejede en biopejs, fortæller Jesper Christiansen fra importøren Biopejs.com ApS.
SØGER FLERE FORHANDLERE
Importøren søger pt. flere forhandlere i bl.a. København, på Fyn og i Nordjylland.