05/09-12   -   Pressemeddelelse

Q-feber kan bekæmpes med ny vaccine

Ny vaccine skal stoppe spredningen af Q-feber, som giver dårlige reproduktionsforhold hos drøvtyggere og kan sprede sig til mennesker. Sygdommen florerer i stor udstrækning uden at være diagnosticeret, og 2/3 af landets malkekvægsbesætninger samt hver tredje dyrlæge, der arbejder med kvæg, menes at være inficeret.

I 1930'erne beskrev en læge for første gang, hvad der senere skulle blive kendt som Q-feber, i form af nogle influenzalignende tilfælde blandt slagteriarbejdere i Brisbane, Australien. Senere, i 1937, lykkedes det at finde bakterien, der forårsagede de influenzalignende symptomer, som i nogle tilfælde kunne resultere i lungebetændelse.

Q-feber skyldes bakterien Coxiella burnetii, der er resistent mod varme og udtørring. Det betyder, at den kan transporteres rundt i støv og ende i luftvejene hos dyr og mennesker, der er i berøring med de smittede dyr.

En undersøgelse for Q-feber i tankmælk fra danske malkekvægsbesætninger i 2009 viser, at ca. 70 % af besætningerne er positive. Samtidig menes sygdommen også at florere i en stor del af landets gede- og fårebesætninger. Når man tager i betragtning, at sygdommen er en såkaldt zoonose, der kan overføres til mennesker, er der god grund til at rette opmærksomheden mod symptomer og smitteveje.

Hver tredje kvægdyrlæge smittet

- Når landmanden for eksempel skal gøre rent efter en kælvning, sker det ofte med en højtryksrenser. Hvis koen er inficeret, hvirvles bakterierne rundt og kan smitte både mennesker og dyr i omgivelserne, siger marketingchef, dyrlæge Kjeld Lynge Madsen fra Ceva Animal Health. - Og da bakterierne kan overleve udtørring og gemme sig i støv, kan de være i omgivelserne længe efter og med tiden spredes til andre dyr og mennesker, forklarer han.

Faktisk peger en test på, at en tredjedel af de danske dyrlæger, der arbejder med kvæg, er smittede med Q-feber. - Især i forbindelse med kælvning sker der stor spredning af smitten, og er man ikke opmærksom og overholder alle krav til sikkerhed, risikerer man at blive smittet, siger Kjeld Lynge Madsen. Med den nye lovgivning, der tillader landmænd at behandle tilbageholdte efterbyrder, må det forventes, at mange flere landmænd bliver smittet med Q-feber i fremtiden. - Sygdommen går hårdest ud over mennesker med et svagt hjerte og gravide kvinder, der risikerer at abortere, tilføjer han.

Underdiagnosticeret sygdom

Når Q-feber betegnes som en underdiagnosticeret sygdom, skyldes det, at symptomerne let kan overses eller forveksles med symptomerne på andre sygdomme, og at Q-feber er relativt ukendt blandt dyrlæger, landmænd og læger. Et utilfredsstillende reproduktionsresultat kan være den første indikation på Q-feber. Efterfølgende kan uregelmæssige omløbninger, forlænget tomperiode, et højt antal insemineringer pr. drægtighed, ikke synlige børbetændelser ofte flere uger efter kælvning samt en stigning i antallet af død- og svagfødte kalve indikere, at der er tale om Q-feber.

- I besætninger med Q-feber er der desuden en øget risiko for abortering, og en stor amerikansk undersøgelse har dokumenteret, at Q-feber kan være årsag til skjult mastitis (højt celletal), siger Kjeld Lynge Madsen og gør opmærksom på, at aborter er langt det overvejende symptom på Q-feber hos får og geder. - En besætning vil normalt ikke rense sig selv for sygdommen. Kronisk smittede dyr vil til stadighed overføre smitten til unge, modtagelige dyr, som fører denne videre, tilføjer han.

Vaccination minimerer konsekvenserne

Den nye vaccine Coxevac® fra Ceva Animal Health er netop udviklet til at minimere konsekvenserne af et Q-feber-forløb i en smittet besætning. Vaccination beskytter de dyr, der endnu ikke er smittede, og hos de smittede dyr reduceres udskillelsen af bakterier. Dermed nedsættes risikoen for at udvikle sygdom samt den generelle smitterisiko for dyr og mennesker, som kommer i tæt kontakt med de smittede dyr.