Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/12-09   -   Pressemeddelelse

Dansk Tanktransport skifter navn til Dantra

Den midtjyske transportvirksomhed, der er blandt Nordeuropas førende udbydere af tanklogistik, skifter pr. 1. december navn til Dantra A/S. Baggrunden er en kraftig vækst i de udenlandske aktiviteter.

Dansk Tanktransport er med årene vokset til at være en af Nordeuropas største aktører inden for sit felt. I de seneste år har især de udenlandske aktiviteter været i vækst, og det har ifølge vognmand Helge Jensen nødvendiggjort et navn, der er nemt at stave og udtale i hele Europa.
- Vi har for nogle år siden etableret os med datterselskab i Baltikum, samtidig med at en del af vore medarbejdere herhjemme i dag også er udenlandske. Vi bliver mere og mere internationale, og det øgede fokus på udenlandske kunder har ført til beslutningen om at skifte til et mere internationalt klingende navn, siger han.
Virksomheden kommer således pr. 1. december til at hedde Dantra A/S, der er en sammentrækning af ordene i det nuværende navn. Man har i øvrigt allerede igennem en årrække benyttet Dantra som kaldenavn bag på køretøjer, i sin webadresse og ved profilering i nabolandene.

Vil vokse i udlandet
På europæisk plan er virksomheden især velkendt inden for den kemiske sektor og fødevareindustrien, og med navneskiftet vil man yderligere øge indsatsen på eksportmarkederne. Sproget på brevpapir og konvolutter er i dag udelukkende engelsk, og ifølge Helge Jensen bliver der nu sat øget fokus på udbygning af de udenlandske relationer.
- Vores erfaring, knowhow og mere end 100 specialopbyggede tankvogne betyder, at vi kan løfte mange specielle opgaver. Markedsandelen i Danmark er stigende, og vi har 35 tankbiler kørende nationalt; men vi har også en helt klar forventning om, at aktiviteterne i udlandet vil vokse meget fremover, siger han.

Sikkerhed og miljø er nøgleord
Virksomheden er certificeret efter ISO 9001 og 14001 samt normerne SQAS og TIV. Desuden er man godkendt til kørsel med flydende kemikalier, benzin og olie, heavy fuel, biobrændstof, marine- og skibsbunkring samt øvrige tekniske produkter. På fødevareområdet arbejdes der ud fra HACCP-principperne, og virksomheden kan forevise stor erfaring med transport af flydende levnedsmidler. Leverancer til foderfabrikker kræver den særlige certificering GMP+, som man har haft siden 2006.
Vognmanden vurderer, at succes på eksportmarkederne ikke alene er et spørgsmål om at levere høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. - I de brancher, hvor vi opererer, er sikkerhed og miljø af altafgørende betydning. Det gælder i forbindelse med selve lasten, hvor der kræves en høj grad af sporbarhed, overvågning og dokumentation, og det gælder i forhold til at undgå ulykker og unødig miljøbelastning, forklarer Helge Jensen. Som eksempel nævner han virksomhedens såkaldte Masterdriver-koncept, der skal fremme trafiksikkerhed og miljørigtig kørsel.
- Også udenlandske transportkøbere prioriterer i stadig højere grad bæredygtighed og at gardere sig mod alle tænkelige risici. I den forbindelse er det af vital betydning, at vi har investeret kraftigt i kvalitetsstyring, uddannelse og alle relevante godkendelser, slutter han.

Dansk Tanktransport har eksisteret siden 1920 og beskæftiger på koncernniveau ca. 150 medarbejdere i ind- og udland. Koncernen har hovedsæde i midtjyske Hjøllund og råder over mere end 100 tankvogntog.

Pressekontakt


Firma

Dantra A/S
Vejlevej 7, Hjøllund
7362 Hampen, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.dantra.dk

Modtag nyheder fra Dantra A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater