28/03-11
-
Pressemeddelelse
Variant lancerer trailer med ekstra høje sider
Traileren 205 XL fra Variant har ekstra høje stålsider, der udvider rummålet betydeligt. Samtidig reduceres risikoen for, at grene og andet falder af under kørsel.
- Normen er, at trailernes sider kun måler 30-40 cm i højden, og det sætter klare begrænsninger for lasteevnen. Man bliver ofte nødt til at køre ekstra ture, selvom traileren i princippet har kapacitet til at tage det hele i ét læs. På den måde spilder man både tid og penge, samtidig med at miljøet belastes unødigt, siger salgschef Andreas Buhl fra Variant, som er den største danskejede trailerproducent. - Vil man undgå unødvendige ture, har man hidtil kun kunnet løse problemet ved at eftermontere et sæt ekstra sider, der kan koste næsten lige så meget som selve traileren.
Derfor har Variants velkendte S-serie fået et nyt medlem. Modellen hedder 205 XL og har som den eneste lette trailer hele 60 cm høje stålsider. - Traileren svarer til vores populære 205 S1, men sidernes højde er vokset med 25 cm, hvilket giver 70 pct. mere plads i ladrummet. Alligevel er merprisen kun 1.000 kr., så det er blevet langt billigere at få en mere praktisk og anvendelig trailer, der samtidig reducerer risikoen for, at affald ryger af under kørslen.
Velkendte egenskaber
Variant 205 XL kan benytte samme ekstraudstyr som standardtrailere og adskiller sig kun fra de øvrige produkter i S-serien ved de ekstra høje stålsider.
- Den ny trailer tilbyder samme fordele og fleksibilitet som de øvrige S-modeller. Det drejer sig bl.a. om knapper, som sikrer let montering af presenning, samt 13" hjul med radialdæk for højere lasteevne. Samtidig er 205 XL forsynet med bindekroge, der gør det nemmere at fastgøre gods; og stålsiderne er profilbukkede for at give ekstra styrke og stabilitet til hele traileren.
Introduktionstilbud lige nu
Andreas Buhl ser 205 XL som et unikt produkt, markedet har ventet på. - Ingen anden let trailer har de høje sider, som ellers efterspørges af rigtig mange. Derfor venter vi stor interesse for nyheden, der både er en gevinst for mageligheden, pengepungen og miljøet, slutter Andreas Buhl.
Variant 205 XL har et ladmål på 205 x 122 cm og en totalvægt på 500 kg. Nyttelasten er 355 kg, men traileren fås også med en lasteevne på hele 605 kg. Lige nu kan basisudgaven købes hos Variants mere end 150 forhandlere til en introduktionspris på kr. 5.695 inkl. moms.
--
Fakta
Variant, der blev grundlagt i 1975, producerer et stort udvalg af både hobbytrailere og påhængsvogne til professionel brug. Bag mærket står De Forenede Trailerfabrikker A/S, der er den største danskejede trailerproducent. Al montage foregår på fabrikken i Vejle, der også rummer svejseri og jernhal.
Firma
De Forenede Trailerfabrikker A/S
Godthåbsvej 5
7100 Vejle,
Danmark
20 94 84 74
20 94 84 74
http://www.variant.dk
Modtag nyheder fra De Forenede Trailerfabrikker A/S på mail
Tilmeld dig her