Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-10   -   Pressemeddelelse

Lyset følger rummet | Nye belysningsdesigns præsenteret på Interieur 2010

Fra det ekstremt iøjnefaldende til det simpelt elegante; fra det alsidige og funktionelle til det raffinerede og grafiske. Det nye program af lysarmaturer fra Delta Light® er yderst alsidigt.

Fælles for alle designs er, at de er skabt til at indgå i en større arkitektonisk helhed på deres egen måde. Således er dynamikken mellem lys og rum altid central - som demonstreret på den internationale designbiennale Interieur 2010, der afholdtes fra 15. til 24. oktober i Kortrijk, Belgien. Her kunne man opleve de nyeste koncepter inden for arkitektonisk belysning.

NEBEL
Optisk bedrag?

Cirklen bliver til ellipse, og rørets form synes at ændre sig alt efter betragtningsvinkel. Dette lysobjekt sætter dig på en prøve med sin unikke formgivning. Uanset hvor Nebel ophænges, fanger den beskueren ind i en verden af stilfulde former og varmt lys. Betragt den som organisk illusion, optisk bedrag - eller slet og ret som merværdi til rummet.

Dimensioner: 1280 x 395 mm
Materiale: Polyethylen
Lyskilde: Seamless T5 eller LED RGB
Fås fra: 2011

SKIN LED
Strømlinet elegance

To flade plader, under 12 mm tynde, omkranser den fremmeste teknologi inden for LED-lyskilder. Fordybningen i midten markerer designets afrundede kanter og leder lyset præcist derhen, hvor det skal. Designet er en nærmest legende hilsen til dem, der værdsætter teknologi og raffinement.

Dimensioner: 120 x 185 mm
Materiale: Aluminium
Lyskilde: LED
Fås fra: 2011

NYX
Enkelthed er ikke altid bare enkel

Nyx er en perfekte fusion af banebrydende produktudvikling og minimalistisk design, der kombinerer funktionalitet og æstetik. På den måde demonstreres, at enkeltheden ikke altid bare er enkel. Lysets krop fanger øjet med sin ekstremt slanke form, og den nyeste LED-teknologi benyttes til at skabe en intens effekt. Det sorte kabinet står i kontrast til den lyse underside og gør Nyx til et stykke belysningsarkitektur, som kombinerer bæredygtig teknologi med nyskabende design.

Dimensioner: Diameter på 198 mm
Materiale: Aluminium
Lyskilde: LED
Fås fra: 2011

HUSK
Stilfuld tilstedeværelse

Arkitektonisk statement eller dekorativt blikfang? Med sin diskrete elegance passer Husk på begge betegnelser. Stilfuld og alligevel markant; velkendt og dog anderledes. Lampeskærmens nedre del kendetegnes ved linjer i en ren konisk form, som igen afspejles i den mindre overdel. En plexiglasbase skjuler lyskilden i det afgrænsede korset uden dog samtidig at svække lyset. Med sin stilfulde enkelthed kan Husk give det touch, der fuldender et moderne rum.

Dimensioner: 426 mm, diameter på 307 mm
Materiale: Aluminium
Lyskilde: E27-gevind til alle moderne lyskildetyper
Fås fra: 2011

RODI REO LED & MINIGRID IN REO LED
Tilbagetrukne, rene former

Indbygningsspots er velkendte og meget udbredte. Delta Light tager klassikerne til et helt nyt niveau med Rodi Reo LED & Minigrid In Reo LED. I disse dæmpbare spots sørger nøje udvalgte, højtydende lysdioder for et kraftfuldt, varmt lys. Til trods for et energiforbrug på mindre end 10 watt leveres samme effekt som med 35-50 watt halogenlamper. De koniske former skaber en nærmest ubemærket overgang, mens frontringene frembringer en udtryksfuld glorie rundt om lyskilden.

Dimensioner: Forskellige valgmuligheder
Materiale: Aluminium hhv. stål og aluminium
Lyskilde: LED
Fås fra: 2011

MCDELTA
Minimal form, maksimal ydelse

Er størrelsen vigtig? Tilsyneladende ikke, når det kommer til belysningsdesign. Trods minimale dimensioner imponerer hængelampen McDelta med sin avancerede LED-teknologi og høje lysevne, som kan hamle op med en halogenlampe på 35 til 50 watt. Hvad enten den bruges enkeltstående eller i flok, vil McDelta helt sikkert overraske dig.

Dimensioner: Diameter på 115mm
Materiale: Aluminium
Lyskilde: LED
Fås fra: 2011

SPLITLINE
Arkitektoniske linjer

Smalle og brede gange tegner sorte streger gennem rummet. De danner en 'lysende sti', som går i dialog med omgivelsernes arkitektur. Indbygningsprofilen Splitline får rolle alt efter rummets funktionelle og designmæssige krav. Benyt den med fleksibel LED-teknologi til markering, med lyskilden T5 Seamless til generel brug eller med højtydende LED-produkter, hvis ekstra stor lysevne er påkrævet.

Profilen fås med enten lineært eller afrundet finish samt en kombination af smalle og brede åbninger. Splitline integreres dermed ubesværet i rummets arkitektur, som den bidrager til at gøre unik - et stykke indbygningsbelysning, der sætter form og funktionalitet i nyt perspektiv.

Dimensioner: Skræddersyede
Lyskilde: T5 Seamless eller LED
Fås fra: 2011

OM DELTA LIGHT®

Siden Delta Light i 1987 blev grundlagt af designeren Paul Ameloot, har man opnået en førende position inden for arkitektonisk belysning. Producenten er i dag anerkendt verden over for sine kuriøse frembringelser, der får stemning, funktionalitet og design til at gå op i en højere enhed. Delta Light beskæftiger 200 medarbejdere på hovedkontoret i Wevelgem, Belgien, og omsætter årligt for over € 60 mio. i 80 lande.

Fra starten har Delta Light fokuseret på symbiosen mellem design og teknologi; og produktprogrammet vidner tydeligt om, at innovation er den gennemgående drivkraft. Kombineret med passion for belysning og design, omfattende trend- og markedsundersøgelser samt tilbundsgående erfaring med produktudvikling har dét igennem årene ført til en lang række af tidløse, elegante og ofte revolutionerende designs.

BILLEDMATERIALE

Der vedlægges fotos til webbrug af HUSK, NYX, SKIN og SPLITLINE. Yderligere materiale forefindes på www.epicent.dk/dld.html

- Flere fotos af ovennævnte fire produkter
- Billeder af de andre beskrevne nyheder
- Alle fotos downloades automatisk i højopløselige versioner (300 dpi)

Relevant information

http://www.deltalight.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Delta Light Denmark ApS
St. Kongensgade 69
1264 København K, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.deltalight.dk

Modtag nyheder fra Delta Light Denmark ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire