Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/06-12   -   Pressemeddelelse

Ny fliskedel til Galten Varmeværk

Den ældste af Galten Varmeværks to fastbrændselskedler var moden til udskiftning. Den er nu erstattet af en moderne fliskedel, som er mere miljøvenlig og imødekommer værkets behov for højere kapacitet.

--

To aktuelle udfordringer har fået bestyrelsen for Galten Varmeværk A.m.b.a. til at vedtage en udskiftning af det ældste af selskabets to eksisterende fjernvarmeanlæg, som har været i drift siden 1982.

- Kedlen var utæt og skulle skiftes. Samtidig kommer en ny udstykning lige bag værket til at betyde, at vi fremover skal forsyne yderligere 500 husstande. Derfor er det også nødvendigt at udvide vores kapacitet, fortæller driftsleder Finn Sørensen.

Indsat gennem taget

Galten Varmeværk har således afgivet ordre på ny fliskedel samt tilhørende bygningsentreprise hos Euro Therm A/S, der også har leveret det største og nyeste af energiselskabets eksisterende anlæg med en 10 MW flisfyret kedel. Indsætningen af de nye komponenter fandt sted den 6. juni, og de kommer efter planen til at indgå i værkets varmeproduktion fra den 1. november.

- Vi har været meget tilfredse med det nuværende flisanlæg, som fungerer rigtig godt. Ved fremover at have to flislinjer fra Euro Therm, der er baseret på ens principper, får vi en mere strømlinet løsning, som vil sikre enklere, grønnere og mere økonomisk drift, fortsætter varmemesteren.

Komponenterne til det ny anlæg blev indsat ovenfra. - Kedlen leveredes i to stykker og blev samlet på stedet, da den skulle ind mellem spærene i den eksisterende bygning. Tagelementerne blev løftet af, og komponenterne hejstes ned med en stor kran. Herefter blev taget lukket igen, forklarer teknisk chef Michael Jørgensen fra Euro Therm, der varetager projektledelsen.

Økonomiske og miljømæssige fordele

Den nye kedel har højere kapacitet end den udskiftede og giver ifølge Finn Sørensen væsentlige ressourcebesparelser, samtidig med at driften forenkles. - Hvor den gamle kedel yder 4 MW, giver den nye 7,5 MW inkl. kondenseringsenhed. Dermed imødekommes det større kapacitetsbehov, som vi får i fremtiden. Den gamle kedel er oprindelig bygget til kul og sidenhen konverteret til træpillefyring, mens den nye kan benytte flis, som er billigere i indkøb. Samtidig kan vi fremover nøjes med kun at lagerføre én brændselstype, der anvendes i begge fliskedler, siger han.

Sammen med den nye fliskedel fik Galten Varmeværk også leveret en ekstra akkumuleringstank som supplement til den eksisterende. - Den ny opsamlingstank har tre gange så stor kapacitet. Planen er, at vi om sommeren nøjes med at have den nye fliskedel i drift og kun kører med den tre dage ugentligt, men til gengæld for fuldt blus. Resten af tiden sker varmeforsyningen med den energi, der er opsamlet i akkumuleringstanken. Dermed opnås en optimal virkningsgrad i anlægget og betydelige elbesparelser til gavn for både driftsøkonomien og miljøet, slutter Finn Sørensen.

--

PROJEKTPLAN

Primo juni 2012: Indsætning af komponenter | 1. november 2012: Varmeproduktion påbegyndes

SPECIFIKATIONER

Kedelydelse: 6 MW | Anlægsydelse inkl. kondenseringsenhed: 7,5 MW | Brændsel: skovflis/'energipil', 20-60 % vandindhold | Designtryk: 4 bar | Designtemperatur: 110˚

GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A.,

der blev stiftet i 1964, leverer i dag til 1.756 hustande og er blandt landets billigste varmeleverandører. www.galten-varmevaerk.dk

EURO THERM A/S,

der er beliggende i Aarhus, har siden 1948 i totalentreprise leveret anlæg til fyring af biomasse - vådt og tørt flis, halm, træpiller og briketter. Siden er produktprogrammet udvidet med elkedler og senest også ORC-anlæg til elproduktion. Virksomheden er danskejet, i vækst og beskæftiger p.t. 13 medarbejdere. www.eurotherm.dk

--

Billedtekster

· Foto 1: Ifølge driftsleder Finn Sørensen er Galten Varmeværk meget tilfredse med sine flisanlæg fra Euro Therm. Han fortæller, at værket ved fremover at have to flislinjer opnår enklere, grønnere og mere økonomisk drift.

· Foto 2: Kedlen blev indsat ovenfra mellem spærene i den eksisterende bygning. Tagelementerne løftedes af, og komponenterne hejstes ned med en stor kran. Herefter blev de samlet, og taget lukkedes igen.

Relevant information

http://www.eurotherm.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euro Therm A/S
Sletvej 2E
DK-8310 Tranbjerg, Danmark

  (+ 45) 20 94 84 74
  (+ 45) 20 94 84 74

http://www.eurotherm.dk

Modtag nyheder fra Euro Therm A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater