26/09-13
-
Pressemeddelelse
Synskirurgi i øjenhøjde - infoaften i Aarhus den 9. oktober
EuroEyes fortæller om mulighederne med moderne øjenkirurgi, når Aarhus' største laserklinik holder informationsaften.
Kan moderne øjenkirurgi løse dine synsproblemer? Det spørgsmål kan du finde svar på, når EuroEyes holder informationsaften onsdag den 9. oktober fra kl. 19 til 20.30.
Arrangementet foregår hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Brendstrupgårdsvej 21 i Aarhus N. Ud over optikerne Lene Hauberg og Lene Thylkjær vil man møde øjenlæge Jannik Boberg-Ans, der fortæller om, hvordan nyeste teknologi kan afhjælpe nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller.
Alle er velkomne, og deltagelse er gratis. EuroEyes byder på et let traktement. Tilmelding kan ske på info@euroeyes.dk.
Fakta
EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk
Aleris-Hamlet Hospitaler, der arbejder inden for mere end 40 specialeområder, er Danmarks største og bredest dækkende privathospital - med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden indgår i Aleris, der med 7.500 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. www.aleris-hamlet.dk
Relevant information
http://www.euroeyes.dk/