25/09-13
-
Pressemeddelelse
Infoaften om synskirurgi i Søborg den 1. oktober
EuroEyes fortæller om mulighederne med moderne øjenkirurgi, når Søborgs nye laserklinik holder informationsaften.
Kan moderne øjenkirurgi løse dine synsproblemer? Det spørgsmål kan du måske finde svar på, når EuroEyes holder informationsaften i sin nyåbnede klinik på Aleris-Hamlet Hospitaler, Gyngemose Parkvej 66 i Søborg, tirsdag den 1. oktober fra kl. 19.00 til 20.30.
Her vil øjenlæge Jannik Boberg-Ans fortælle om, hvordan man med den nyeste teknologi kan afhjælpe nær- og langsynethed, bygningsfejl samt brug af læsebriller.
Alle interesserede er velkomne, og deltagelse er gratis. EuroEyes vil byde på et let traktement. Tilmelding kan ske på info@euroeyes.dk.
Fakta
EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk
Aleris-Hamlet Hospitaler, der arbejder inden for mere end 40 specialeområder, er Danmarks største og bredest dækkende privathospital - med afdelinger i Esbjerg, Herning, København, Aalborg og Aarhus. Virksomheden indgår i Aleris, der med 7.500 ansatte i Danmark, Norge og Sverige er Nordens førende private aktør inden for sundhed og omsorg. www.aleris-hamlet.dk
Relevant information
http://www.euroeyes.dk/