Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/10-13   -   Pressemeddelelse

Verdenskendt øjenkirurg holder foredrag i Esbjerg

Jørn Jørgensen, der er blandt verdens mest erfarne øjenkirurger, holder sit første foredrag i Syddanmark. Det foregår på aftenarrangement i Esbjerg den 30. oktober, hvor temaet bliver nye muligheder for lang- og nærsynede samt læsebrillebrugere.

Med over 60.000 operationer bag sig er sønderborgenseren Jørn S. Jørgensen en af verdens allermest erfarne synskirurger. Samtidig er han internationalt anerkendt for sin ekspertise - og grundlægger af EuroEyes, som er blandt Europas største kæder af øjenklinikker, og som for nylig åbnede afdeling hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Bavnehøjvej i Esbjerg. Her afhjælper rutinerede kirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller. Når den berømte øjenkirurg gæster Esbjerg den 30. oktober, vil han fokusere på nye muligheder for at afhjælpe synshandicaps.

- Der er sket store teknologiske landvindinger i de seneste år, og operationer for lang- og nærsynethed er blevet billigere og mere effektive. Samtidig er der sket en revolution for dem, der gerne vil af med læsebrillerne. Takket være de nyeste trifokale linser kan folk med alderssyn opnå et mere perfekt resultat end nogensinde før - og priserne skræmmer næppe, hvis man er vant til at købe briller med glidende overgang, fortæller øjenkirurgen.

Tastefejl fører til foredrag

Jørn Jørgensen, der deler sin tid mellem Hamborg og Shanghai, blev grebet af udlængsel allerede under uddannelsen til øjenlæge i Odense i 80'erne. Efterfølgende arbejdede sønderjyden igennem en årrække i Schweiz og USA, inden han åbnede egen klinik i Hamborg og som den første speciallæge i Tyskland opererede ambulant for grå stær. Det blev i 1993 starten på EuroEyes, som i dag findes i 23 tyske og danske byer - senest også Esbjerg.

Faktisk ligger en tastefejl bag Jørn Jørgensens første foredrag i Syddanmark. Da EuroEyes i september holdt åbningsaften i Esbjerg, kom JydskeVestkysten nemlig til at angive en forkert dato. Selvom avisen efterfølgende bragte en korrektion, mødte mange op den forkerte aften. - Vi besluttede efterfølgende at lave et nyt, større og anderledes arrangement, som forhåbentlig også vil interessere dem, der måtte gå forgæves. Derfor tager jeg nu turen til Danmark, siger Jørn Jørgensen.

Arrangementet finder sted onsdag den 30. oktober fra kl. 19 til 21 hos EuroEyes på Bavnehøjvej 2 i Esbjerg. Ud over Jørn Jørgensen kan man møde flere andre eksperter fra EuroEyes, herunder overlæge Torsten Degn. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis. EuroEyes byder på et let traktement. Tilmelding kan ske på info@euroeyes.dk eller tlf. 7027 4553, og efter arrangementet er der mulighed for at booke til tid til en gratis og uforbindende forundersøgelse.

FAKTA

EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk

BILLEDTEKSTER

· Foto 1: Med over 60.000 operationer bag sig er sønderborgenseren Jørn S. Jørgensen en af verdens allermest erfarne synskirurger. Her bliver han interviewet til kinesisk tv.

· Foto 2: EuroEyes, som er blandt Europas største kæder af øjenklinikker, åbnede for nylig afdeling hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Bavnehøjvej i Esbjerg.

· Foto 3: De rutinerede kirurger på EuroEyes' klinikker afhjælper med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller.

Relevant information

http://www.euroeyes.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

EuroEyes ApS
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg, Danmark


http://www.euroeyes.dk/

Modtag nyheder fra EuroEyes ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire