Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/11-13   -   Pressemeddelelse

Søborg: Kendt øjenlæge holder foredrag om synskirurgi



Er du lang- eller nærsynet, eller bruger du læsebriller? Så kan du få mere at vide om nye teknologiske muligheder for at blive synshandicappet kvit, når øjenkirurg Jannik Boberg-Ans holder foredrag i Gyngemosen den 21. november.

Med mange tusinde operationer bag sig er Jannik Boberg-Ans en af landets allermest erfarne øjenkirurger. Samtidig er han anerkendt over hele Skandinavien for sin ekspertise - og cheflæge hos EuroEyes, som er blandt Europas største kæder af øjenklinikker, og som for nylig åbnede afdeling hos Aleris-Hamlet Hospitaler i Gyngemosen. Her afhjælper rutinerede kirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller. Når den berømte øjenkirurg inviterer til inspirationsaften den 21. november, vil han fokusere på nye muligheder for at afhjælpe synshandicaps.

- Der er sket en stor teknologisk udvikling i de senere år, og operationer for lang- og nærsynethed er blevet billigere og mere effektive. Samtidig er der sket en revolution for dem, der gerne vil af med læsebrillerne. Takket være de nyeste trifokale linser kan folk med alderssyn opnå et mere perfekt resultat end nogensinde før - og priserne skræmmer næppe, hvis man er vant til at købe briller med glidende overgang, fortæller øjenkirurgen.

Alle er velkomne

Arrangementet finder sted torsdag den 21. november fra kl. 19 til 20.30 hos EuroEyes på Aleris-Hamlet Hospitaler, Gyngemose Parkvej 66 i Søborg. Ud over Jannik Boberg-Ans kan man møde flere andre eksperter fra EuroEyes. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis. EuroEyes byder på et let traktement.

Forudgående tilmelding er nødvendig - enten på info@euroeyes.dk eller tlf. 70 27 45 53. Efter arrangementet er der mulighed for at booke tid til en gratis og uforbindende forundersøgelse.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

EuroEyes ApS
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg, Danmark


http://www.euroeyes.dk/

Modtag nyheder fra EuroEyes ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire