Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/01-14   -   Pressemeddelelse

Enorm interesse for at smide læsebrillerne: Nyt foredrag følger op

Er du lang- eller nærsynet, eller bruger du læsebriller? Så kan du blive klogere på nye teknologiske muligheder for at slippe af med dine synsfejl, når øjenkirurg Johan Lønsmann Poulsen holder foredrag i Esbjerg den 28. januar.

Med tusindvis af operationer bag sig er Johan Lønsmann Poulsen blandt landets mest erfarne synskirurger. Samtidig er den unge læge anerkendt i både ind- og udland for sin ekspertise - så langt væk som i Australien, hvor han forskede igennem flere år. Nu får sydvestjyderne mulighed for at møde Lønsmann Poulsen, når der den 28. januar inviteres til inspirationsaften om øjenkirurgi i Esbjerg. Bag arrangementet står EuroEyes, som er blandt Europas største kæder af øjenklinikker, og som for nylig åbnede klinik på privathospitalet Aleris-Hamlet i Esbjerg. Her afhjælper rutinerede kirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller. Informationsaftenen følger op på et lignende arrangement i efteråret, der tiltrak sig enorm interesse. Mere end 130 esbjergensere mødte dengang op.

Den berømte øjenkirurgs oplæg vil fokusere på nye muligheder for at afhjælpe synsfejl. - Der er sket store teknologiske fremskridt i de seneste år, og operationer for lang- og nærsynethed er blevet billigere og mere effektive. Samtidig er der sket en revolution for dem, der gerne vil af med læsebrillerne. Takket være de nyeste trifokale linser kan folk med alderssyn opnå et mere perfekt resultat end nogensinde før - og priserne skræmmer næppe, hvis man er vant til at købe briller med glidende overgang, fortæller Johan Lønsmann Poulsen.

Alle er velkomne

Arrangementet finder sted tirsdag den 28. januar fra kl. 19.00 til 20.30 hos EuroEyes på Aleris-Hamlet Hospitaler, Bavnehøjvej 2 i Esbjerg. Ud over Johan Lønsmann Poulsen kan man møde flere andre eksperter fra EuroEyes. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis. EuroEyes byder på et let traktement.
Tilmelding kan ske på tlf. 70 27 45 53 eller ved at klikke på 'Tilmeld dig informationsaften hos EuroEyes' på forsiden af www.euroeyes.dk. Efter arrangementet er der mulighed for at booke en gratis og uforpligtende forundersøgelse.

Fakta: EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

EuroEyes ApS
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg, Danmark


http://www.euroeyes.dk/

Modtag nyheder fra EuroEyes ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire