Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/02-14   -   Pressemeddelelse

200 til temaaften om synskirurgi: Gladsaxe vil have nye øjenlinser

Omkring 200 deltog, da EuroEyes holdt informationsaften om øjenoperationer i Søborg. Aftenens hovedtema var eliminering af alderssyn - med indlæg af øjenkirurg Jannik Boberg-Ans og en lokal sygeplejerske, der for nylig smed læsebrillerne.

Der var enorm interesse for EuroEyes' netop afholdte informationsaften i Søborg. Med over 200 tilmeldinger var der simpelthen ikke plads til deltagerne på Aleris-Hamlet Hospitaler i Gyngemosen, hvor EuroEyes for nylig åbnede klinik, og arrangementet måtte derfor flyttes til den store konferencesal hos revisionsfirmaet Ernst & Young, der også har domicil på Gyngemose Parkvej. Aftenens vært var Jannik Boberg-Ans, der med mere end 15.000 operationer bag sig er en af landets allermest erfarne synskirurger. Samtidig er han anerkendt over hele Skandinavien for sin ekspertise - og cheflæge hos EuroEyes, som er blandt Europas største kæder af øjenklinikker, og som nu også er at finde på Gyngemose Parkvej 66. Her afhjælper rutinerede kirurger med den nyeste teknologi nær- og langsynethed, bygningsfejl, grå stær samt brug af læsebriller. Arrangementet fokuserede på nye muligheder for at eliminere alderssyn, og det modne publikum vidnede om, at de fremmødte i høj grad var læsebrillebrugere. - Der er sket store teknologiske landvindinger i de seneste år. Man kan tale om en sand revolution for dem, der gerne vil af med læsebrillerne. Takket være de nyeste trifokale linser kan folk med alderssyn opnå et mere perfekt resultat end nogensinde før - og priserne skræmmer næppe, hvis man er vant til at købe briller med glidende overgang, fortæller Jannik Boberg-Ans. 119 vil opereres Ud af de 200 deltagere har ikke færre end 119 ønsket en uforpligtende forundersøgelse. Det svarer til godt 60 % af de fremmødte og er ifølge Jannik Boberg-Ans en overraskende høj andel. Han vurderer, at det ikke mindst skyldes aftenens anden oplægsholder, sygeplejerske Ulla Harre fra Gladsaxe, som for nylig er sluppet af med brillerne efter en operation hos EuroEyes. - De fremmødte syntes, det var rigtig interessant at lytte til en anden lokal persons oplevelser med at gennemgå en øjenoperation og smide brillerne. Publikum havde rigtig mange spørgsmål, herunder om synets tilvænning til nye øjenlinser og nogles behov for ekstra lys efter en øjenoperation. Folk, der selv har gennemgået en linseudskiftning, er rigtig gode ambassadører, siger øjenkirurgen.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

EuroEyes ApS
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg, Danmark


http://www.euroeyes.dk/

Modtag nyheder fra EuroEyes ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire