25/03-14
-
Pressemeddelelse
Hør om hjælpeekspedition til Nepal
Tre danske øjenlæger og en sygeplejerske er netop kommet hjem fra Nepal, hvor de har behandlet 150 fattige langt oppe i Himalayas bjerge. Når EuroEyes holder informationsaften i Birk hos Heden og Fjorden den 27. marts fortæller en af dem om rejsen.
Tre danske øjenlæger og en sygeplejerske er netop kommet hjem fra Nepal, hvor de har behandlet 150 fattige langt oppe i Himalayas bjerge. På informationsaftenen i Birk den 27. marts fortæller en af dem om rejsen.
- På rejsen har vi hjulpet så mange mennesker, som vi overhovedet kunne nå. Langt oppe i bjergene er behovet for øjenoperationer stort, fordi lokalbefolkningen lider af især grå stær som følge af for dårlig og forkert ernæring. Det lykkedes os at behandle omkring 150 patienter i løbet af det par dage, vi var på feltklinikken, siger øjenlæge Jannik Boberg-Ans fra EuroEyes, der udgør den ene fjerdedel af den danske mission. Han forklarer, at årets ekspedition blot er én i en række. Tidligere har de danske læger været i både Peru, Lesotho og Den Dominikanske Republik. EuroEyes har stillet udstyr og medikamenter til rådighed. - Vores arbejdsplads var med på idéen fra starten, tilføjer øjenkirurgen.
På EuroEyes' informationsaften torsdag den 27. marts vil Jannik Boberg-Ans fortælle nærmere om rejsen til Nepal. Deltagerne får desuden mulighed for at bortgive deres aflagte briller, som øjenkirurgerne vil uddele til værdigt trængende på fremtidige rejser. Flere hundrede patienter, som EuroEyes på det seneste har hjulpet af med synsfejl, har allerede doneret deres briller til projektet.
Fakta: EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk
Pressekontakt
Dennis Christensen
Pressekontakt
70 20 89 00
61 67 74 64