Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/05-14   -   Pressemeddelelse

Pænt fremmøde til temaaften: Københavnerne vil have nye øjenlinser

Mange københavnere deltog ved EuroEyes' netop afholdte informationsaften om øjenoperationer på Østerbro. Aftenens hovedtema var eliminering af alderssyn - med indlæg af den kendte øjenkirurg Jannik Boberg-Ans og HR-chefen Annette Lauth Schmidt, der for ganske nylig har fået foretaget en øjenbehandling.

Der var stor interesse for EuroEyes' netop afholdte informationsaften på Østerbro i København. Med de mange tilmeldinger var det nødvendigt at afholde informationsaftenen hos Charlottehaven.
Aftenens vært var Jannik Boberg-Ans, der til daglig er cheflæge hos EuroEyes og tilknyttet klinikken i Søborg. Arrangementet fokuserede på nye muligheder for at eliminere alderssyn, og det modne publikum vidnede om, at de fremmødte i høj grad var læsebrillebrugere. - Der er sket store teknologiske landvindinger i de seneste år. Man kan tale om en sand revolution for dem, der gerne vil af med læsebrillerne. Takket være de nyeste trifokale linser kan folk med alderssyn opnå et mere perfekt resultat end nogensinde før - og priserne skræmmer næppe, hvis man er vant til at købe briller med glidende overgang, fortæller Jannik Boberg-Ans.

Stor interesse for behandling

Blandt deltagerne er der mange, der ønsker at gennemføre den banebrydende øjenbehandling, der giver brillefrihed resten af livet. Ifølge Jannik Boberg-Ans skyldes det ikke mindst aftenens anden oplægsholder, den lokale HR-chef Annette Lauth Schmidt, som for nylig er sluppet af med brillerne efter en linseoperation hos EuroEyes.

- De fremmødte syntes, det var rigtig interessant at lytte til Annettes historie. Publikum havde rigtig mange spørgsmål om synets tilvænning til nye øjenlinser og hendes oplevelse af behandlingen. Folk, der selv har gennemgået en linseudskiftning, er rigtig gode ambassadører, fordi de kan forklare, at der ikke er noget at bekymre sig om, hvis man gerne vil have et nyt og bedre syn, siger øjenkirurgen.

For Annette Lauth Schmidt er der ingen tvivl om, at operationen er værd at anbefale til andre. - EuroEyes har været meget professionelle gennem hele forløbet. Det er betryggende at føle, at der bliver taget godt hånd om én, når det er ens syn, man lægger i hænderne på andre, siger hun.

Slidt linse udskiftes

Konkret foregår linseoperationen ved, at øjenkirurgen udskifter den øjenlinse, der efter mange års brug er blevet nedslidt. Ved operationen isættes en ny linse, der har de samme egenskaber, som den vi fra naturens side er udstyret med. - Ud over alderssynet fjerner den nye øjenlinse også andre synsproblemer. Blandt andet får man rettet eventuelle bygningsfejl, når man får en ny linse, fortæller Jannik Boberg-Ans.

Før, under og efter operationen er der stort set ingen gener for patienterne, og behandlingen foregår ambulant.

Fakta: EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne behandler hvert år et femcifret antal patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller. EuroEyes er grundlagt i 1993 af øjenlæge Jørn S. Jørgensen. www.euroeyes.dk

Relevant information

www.euroeyes.dk


Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Pressekontakt
  70 20 89 00
  61 67 74 64

Firma

EuroEyes ApS
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg, Danmark


http://www.euroeyes.dk/

Modtag nyheder fra EuroEyes ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire