Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/12-14   -   Pressemeddelelse

Jesper Bank blev alderssynet kvit

Med to olympiske guldmedaljer og 13 VM-titler er Jesper Bank unægtelig blandt verdens mest succesfulde sejlsportsfolk. Over en årrække blev sejlerens syn imidlertid ringere og ringere. Nu er han takket være ny slags operation blevet alderssynet kvit.

Dobbelt olympisk guld, 13 verdensmesterskaber og 6 europamesterskaber - Jesper Bank er uden tvivl blandt de mest succesfulde sejlsportsfolk på verdensplan. Da han havde rundet de 50, måtte sejleren imidlertid se en udfordring i øjnene, der nemt kunne få konsekvenser for hans sportslige resultater, nemlig en kontinuerlig forringelse af synet. Bank var blevet ramt af alderssyn - et problem, som før eller siden kommer til alle midaldrende.

Ud over traditionelt alderssyn, der giver synsproblemer på nært hold, var også Jesper Banks afstandssyn blevet dårligere. For at kunne se klart under mesterskaber og øvrig sejlads var matchracesejleren nødt til at bruge briller. - Det fungerede slet ikke. Især ved regattaer under høj bølgegang forhindrer de våde og duggede brilleglas et klart udsyn, og man risikerer nemt at tabe brillerne. Og der skal ikke mange brilleproblemer til, før løbet er kørt, siger Jesper Bank.

Fjernede både alderssyn og nærsynethed

Til sidst besluttede sejleren sig for at finde en permanent løsning på sine synsproblemer. Svaret var en ny type operation, hvor man udskifter øjelinserne med såkaldte multifokallinser, der bygger på samme princip som brilleglas med glidende overgang. Operationen foregik hos EuroEyes, der med klinikker i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Herning samt i 18 tyske byer er nordeuropæisk markedsleder inden for synskirurgi.

- Hvis man er over 50, er multifokallinser oftest en rigtig god løsning. Når avisen, mobilen eller computerskærmen ikke længere kan læses på en afstand af 40 cm, kan man i stedet for læsebriller løse problemet med linseudskiftning, der kan give midaldrende et syn som 20-årige, forklarer øjenkirurg Jørn S. Jørgensen, som er grundlægger af EuroEyes, og som opererede Jesper Bank.

Med operationen blev både Banks alderssyn og nærsynethed afhjulpet på én gang. På samme måde forsvinder også bygningsfejl, øjenkatar, grå stær og de fleste andre synsproblemer ved indsætning af en ny multifokallinse. Det tog kun 15 minutter at indsætte hver af de to linser, der er fremstillet af et blødt plastmateriale.

- Allerede få dage efter operationen havde jeg et fuldstændig klart syn. Det var en enorm lettelse under den næste regatta, siger Jesper Bank.

En forudsætning for succes

- I nærmest alle sportsdiscipliner er et ubegrænset syn uden briller eller kontaktlinser en grundlæggende forudsætning for succes. Det gælder ikke kun de professionelle sportsudøvere, men også på mindre højt plan, konkluderer øjenkirurg Jørn Jørgensen, der selv har deltaget i mange kapsejladser.

EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

EuroEyes ApS
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg, Danmark


http://www.euroeyes.dk/

Modtag nyheder fra EuroEyes ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire