Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/12-14   -   Pressemeddelelse

Afghanistanveteran fik ungdomssynet igen

I mange år måtte oversergent Lars Christensen fra Fredericia Kaserne kæmpe med et dårligt syn og fire forskellige par briller. Nu har fynboen imidlertid fået sit ungdomssyn tilbage med en øjenoperation, som han ikke tøver ikke med at anbefale til andre.

Selv de store prisskilte i det lokale supermarked var efterhånden blevet for små til Lars Christensens syn. Den 47-årige oversergent fra Gelsted havde over en årrække mistet det skarpe syn, der er så vitalt for en professionel soldat. Derfor begyndte han at undersøge mulighederne for øjenoperation trods en vis skepsis i starten.

- Efter en forundersøgelse fik jeg et helt andet syn på øjenoperationer. Fra første konsultation følte jeg mig i trygge, professionelle hænder, forklarer Lars Christensen, der hos EuroEyes har fået indsat såkaldte multifokale linser, som eliminerer behovet for læsebriller og øvrige synshjælpemidler.

De nye linser holder resten af livet og nedsætter desuden risikoen for, at man på et senere tidspunkt bliver ramt af grå stær, som det sker for mange ældre. Christensen tøver derfor ikke med at anbefale operationen til alle andre med alderssyn.

- Jeg har kun positivt at sige om operationen hos EuroEyes, så hvis man har pengene, er det bare at springe ud i det. Det er anbefalelsesværdigt og styrker livskvaliteten på mange måder. Man sparer også de betydelige udskrivninger til nye briller hvert andet år, fortæller han.

Synsproblemer forstyrrede ørkenmissioner
Hverdagen som soldat byder på mange udfordringer, hvor briller er alt andet end en kærkommen følgesvend. Og synet skabte da også problemer for oversergenten, når han eksempelvis var på skydebanen eller kravlede rundt i mudderet på øvelser. Særlig kritisk var det, når den professionelle soldat var på rigtige missioner.

- Da jeg var i Afghanistan sidste gang, var jeg meget generet af synsproblemerne, da hverken kontaktlinser eller briller er særlig egnede i de støvede omgivelser. Men nu behøver jeg ikke længere skænke den slags en tanke, siger Lars Christensen, der er sikker på, at det genvundne ungdomssyn har afgørende betydning for hans fremtidige arbejdsliv.

- Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt at have et dårligt syn, når man har et arbejde som mit. I forsvaret er der en række fysiske krav, som man skal leve op til, og det får jeg ikke problemer med i fremtiden. Samtidig er der også en del ting, man skal læse, og heller ikke det volder længere problemer, fortsætter han.

Minimale gener
Allerede aftenen efter operationen havde Lars Christensen næsten genvundet sit fulde syn, og han var i stand til at læse med det samme. Generne under og efter operationen har været minimale.

- Det sved lidt i øjnene, da bedøvelsen blev lagt, og så har jeg haft lidt svært ved at bedømme afstande i den første tid efter operationen. Bortset fra det har der ikke været gener overhovedet, forklarer oversergenten.

Farvel til briller og kontaktlinser
Hvis man overvejer selv at få øjnene opereret, er en ekstra bonus ved indgrebet, at eventuelle bygningsfejl, grå stær og de fleste andre synsproblemer forsvinder ved indsætningen af multifokallinser.

- Det siger sig selv, at det er problematisk at medbringe fire forskellige par briller på mission i den afghanske ørken, og derhjemme kunne jeg dårligt få strømperne på om morgenen. Med linseudskiftningen er alle problemerne blevet løst med ét slag, og der er hverken behov for kontaktlinser eller alle mine briller. På den måde har jeg sikret mig, at jeg i fremtiden kan bestride mit job, fastslår Christensen.

EuroEyes består af 23 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller.

Billeder


Pressekontakt

Christian Fink
  +45 70 20 89 00
  +45 20 94 84 74

Firma

EuroEyes ApS
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg, Danmark


http://www.euroeyes.dk/

Modtag nyheder fra EuroEyes ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire