Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/01-15   -   Pressemeddelelse

Danskerne dropper læsebrillerne

Ny operationsform giver danskere med alderssyn mulighed for at slippe af med de forhadte læsebriller, og det har mange fået øjnene op for. På et år er antallet af behandlinger steget med 100 procent, og udviklingen ser ud til at fortsætte.

Mange midaldrende har på et eller andet tidspunkt bandet deres læsebriller langt væk, men nu kan de undgå de medfølgende frustrationer. Med en ny type operation - en såkaldt linseudskiftning - kan man nemlig i dag afhjælpe de synsproblemer, der kommer til alle med alderen, og det er der rigtig mange, der har fået øjnene op for.

Hos EuroEyes, der er Nordeuropas største aktør inden for øjenoperationer, har man i løbet af det seneste år oplevet en fordobling i antallet af alderssynspatienter, så der det seneste år er gennemført tusindvis af linseudskiftninger på virksomhedens fem klinikker i Danmark. - Vi tror, udviklingen fortsætter i samme spor de næste mange år, da flere millioner danskere døjer med alderssyn. Potentielt henvender operationen sig til enhver, da vi alle før eller siden vil opleve problemer med synet på grund af alderen, siger cheflæge Jannik Boberg-Ans fra EuroEyes.

Slidt linse udskiftes

Konkret foregår operationen ved, at øjenkirurgen udskifter den øjenlinse, der efter mange års brug er blevet nedslidt. Ved operationen isættes en ny linse, der har de samme egenskaber, som den vi fra naturens side er udstyret med. - Ud over alderssynet fjerner den nye øjenlinse også andre synsproblemer. Blandt andet får man rettet eventuelle bygningsfejl, når man får en ny linse, fortæller Jannik Boberg-Ans.

Før, under og efter operationen er der stort set ingen gener for patienterne, som ifølge øjenkirurgen generelt er meget tilfredse. Inden operationen bliver øjet dryppet med en bedøvende vækse, der kan svige lidt, men ellers mærker man intet. Behandlingen foregår ambulant, og man er hurtigt ude på gaden igen.

Politikers hverdag meget nemmere

Blandt de tilfredse patienter hos EuroEyes er Vibeke Haaning, der er lokalpolitiker, erhvervskvinde og ivrig triatlet. Den 47-årige nordjyde har genvundet sit ungdomssyn, og det har lettet hendes hverdag. - Jeg arbejder hurtigere nu, og jeg kommer nemt igennem mange siders læsning uden at blive ukoncentreret eller miste fokus. Allerede samme dag, som jeg fik foretaget operationen, kunne jeg se bedre, end jeg havde kunnet de seneste 10 år. Jeg turde nærmest ikke tro på det, men det er jo helt fantastisk, forklarer hun.

Vibeke Hanning er overrasket over, hvor lidt der egentlig skulle til for at gøre hverdagen meget lettere. Det tog ikke mere end et par timer, fra Haaning trådte ind på EuroEyes' klinik, til hun kunne gå derfra igen med et forbedret syn."¨- Alle, der ikke ser særligt godt, burde blive opereret. Hvis man ser på, hvad man bruger af penge på briller og kontaktlinser, så er det ikke engang dyrt. Jeg regner ikke med, at jeg skal bruge flere penge på mit syn resten af livet, siger hun.

Nordjyden har i mange år været en dedikeret triatlet, og også her har livet uden briller betydet meget, da hun ikke længere har problemer med duggede briller og kontaktlinser, der ikke er tilpasset øjet, når der står ekstremsport på programmet.

Jannik Boberg-Ans fremhæver også den permanente virkning, som gør linseudskiftningen ekstra interessant for danskere med alderssyn. - Det er jo lidt epokegørende, at man med en behandling kan få sit ungdomssyn igen - og få lov til at beholde det. Normalt ændrer synet sig jo gennem livet, men det forbliver konstant efter en linseudskiftning. Et ekstra plus ved operationen er, at du aldrig behøver at frygte grå stær - det sætter operationen nemlig også en effektiv stopper for, fortæller han.

Inden en eventuel behandling bliver patienten omhyggeligt forundersøgt, så det sikkert kan fastslås, at øjet er egnet til behandlingen.

Fakta: EuroEyes består af 24 klinikker i Danmark, Kina og Tyskland, som korrigerer synsfejl med linseudskiftning samt nyeste laserteknologi. Klinikkerne har behandlet over 300.000 patienter for alle grader af nærsynethed, langsynethed, bygningsfejl og grå stær. Desuden opereres stadig flere for alderssyn for at undgå brug af læsebriller.

Billeder


Pressekontakt

Dennis Christensen
Pressekontakt
  70 20 89 00
  61 67 74 64

Firma

EuroEyes ApS
Gyngemose Parkvej 66
2860 Søborg, Danmark


http://www.euroeyes.dk/

Modtag nyheder fra EuroEyes ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire