Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/03-11   -   Pressemeddelelse

Nordsjælland: Dækeksperter rykker ind hos Bauhaus

Dækproducenterne varsler prisstigninger, og det kan være farligt at køre på vinterdæk om sommeren. I uge 13 rykker fagfolk fra Euromaster i Hillerød og Helsingør derfor ind hos Bauhaus for at rådgive forbrugerne om dækøkonomi og -sikkerhed.

Ifølge eksperterne er der mange gode grunde til at skifte til sommerdæk i god tid. Ikke alene kan man spare penge og brændstof, men det kan også være farligt at køre på vinterdæk om sommeren. Det vil dækkæden Euromaster fortælle forbrugerne mere om, og derfor rykker man i uge 13 ind hos Bauhaus i Hillerød for at møde hr. og fru Nordsjælland til en snak om økonomi og sikkerhed ved skift til sommerdæk.

- Ifølge eksperterne er der mange gode grunde til at skifte til sommerdæk, når vintervejret taber kampen til foråret. Det sker typisk omkring 1. april. Dækproducenterne har varslet prisstigninger på 5-10 pct., og der er flere i vente. I Tyskland taler medierne om mulige stigninger på op til 25 pct. Desuden bliver udvalget mindre og mindre - produktionen af vinterdæk blev forlænget flere uger, og det påvirker mængden af tilgængelige sommerdæk, siger Lars Skov-Andersen, salgschef hos Euromaster. Som årsager til de højere dækpriser anfører han stigende priser på olie og andre råvarer samt øget generel afsætning af dæk, især i vækstøkonomier som Kina og Indien. - Priserne kommer til at stige flere gange, så der er penge at spare ved at være på forkant.

Længere bremselængde

Et andet væsentligt aspekt er det sikkerhedsmæssige. Ifølge Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed har den tyske bilistorganisation ADAC i en omfattende dæktest dokumenteret, at sikkerheden bliver ringere, hvis man undlader at afmontere vinterdækkene. - Når det bliver rigtig varmt, øges bremselængden betragteligt med vinterdæk i forhold til sommerdæk. Ved en lufttemperatur på 35 grader kan bremselængden med vinterdæk være op til 16 meter længere ved 100 km/t. Desuden viser ADAC's test, at vinterdæk er mindre stabile i kurver, når bilen er fuldt lastet, fx når hele familien kører på sommerferie med bagagerummet fyldt op. Det betyder mere vaklende kørsel i de lange motorvejskurver.

Eksperterne er også enige om, at der er dårlig økonomi i at køre på vinterdæk om sommeren. Ifølge Volker Nitz dokumenterede en dækfabrikant for nogle år siden, at vinterdæks levetid mindskes med cirka 10 pct., hvis man kører med dem i den varme årstid. Desuden sparer man brændstof med sommerdæk, der er konstrueret til tør vej.

Vind sommerdæk med fælge

Euromaster har tidligere sat fokus på danskernes dæksikkerhed. I uge 41 gennemførte kæden landets største dækmønstermåling nogensinde ved samtlige Bilka- og A-Z-varehuse. 16.337 vilkårlige biler blev undersøgt, og 24 pct. af bilisterne kørte på dæk, der enten var direkte ulovlige eller så nedslidte, at de udgjorde en betydelig sikkerhedsrisiko.

Nu rykker dækfolkene så ind i Bauhaus for at tale sikkerhed med forbrugerne. - På en stand inde i varehuset står vi klar til at besvare spørgsmål og give gode råd, samtidig med at vi giver gode tilbud på fælge og sommerdæk, samstemmer Christian Overbeck og Lars Boe Jensen, der er centerledere hos Euromaster i hhv. Hillerød og Helsingør. De understreger, at arrangementet ikke kommer til at gå op i fornuft og løftede pegefingre. - Familien Nordsjælland er i fuld gang med at gøre sig selv og boligen forårsklar, og i den forbindelse er det jo oplagt også at gøre bilen smartere. Derfor har vi sammensat særlige tilbud på store, flotte alufælge i den gode ende og tilhørende dæk. Desuden får alle standgæster et gavekort på 300 kr. til mekanisk arbejde som fx bremsetjek eller serviceeftersyn, og så kan man deltage i konkurrencen om et sæt 17" alufælge fra Alcar og fire sommerdæk fra Michelin, der har en samlet værdi af godt 11.000 kr.

--

Euromaster i Bauhaus

Dækspecialister fra Euromasters to nordsjællandske afdelinger vil være at finde hos Bauhaus i Hillerød torsdag den 31. marts og fredag den 1. april kl. 10-19, lørdag den 2. april kl. 8-17 samt søndag den 3. april kl. 9-17.

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 42 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.

--

Billedtekster

Foto 1: Euromaster råder til at indkøbe sommerdæk allerede nu på grund af varslede prisstigninger.

Foto 2: Dækfolkene rykker i uge 13 ind hos Bauhaus i Hillerød for at snakke om dækøkonomi og -sikkerhed.

Foto 3: Der vil være gode tilbud på fælge og sommerdæk, og alle standgæster får et gavekort på 300 kr. til mekanisk arbejde.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire