Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/05-11   -   Pressemeddelelse

Kineserdæk skræmmer forbrugerne

Euromaster rykkede i uge 12 ind hos Bilka for at tale dæksikkerhed og sommerdæk med danskerne. Dækfolkene oplever, at den seneste tids advarsler har forstærket forbrugernes skepsis mod de allerbilligste dæk.

Både organisationer og medier har i den seneste tid advaret forbrugerne mod billige, kinesisk fremstillede dæk, der bremser dårligt og i værste fald eksploderer. At dømme efter reaktionerne på Euromasters stande, der har været opstillet i Bilka og A-Z igennem hele uge 12, har mange taget advarslerne til sig.

- Det er helt tydeligt, at færre forbrugere udelukkende fokuserer på pris. Euromaster forhandler ikke kineserdæk, men har fornuftige budgetdæk i sortimentet til de forbrugere, der efterspørger det. Vi vil dog helst sælge de dækmærker, der igennem tests kan dokumentere fremragende sikkerhed og holdbarhed, siger Marketing Manager Carsten Kure.

Han opfordrer forbrugerne til nøje at overveje mulige ulemper og risici inden køb af discountdæk. - Som undersøgelser og medier i den seneste tid har vist os, får man, hvad man betaler for. Med helt billige dæk kan man generelt forvente øget bremselængde, kortere levetid og mere støj under kørslen.

Carsten Kure melder om mange besøgende på standene, hvor dækfolkene især har mærket øget interesse for smarte fælge. - Dette forår har vi anstrengt os for at give rigtig gode tilbud på store dæk og fælge. Kombineret med øget interesse hos både mænd og kvinder for at gøre bilen sommersmart har dét skabt travlhed.

Dækskifte nu er lige så vigtigt som i efteråret

På deres stande har Euromaster-folkene desuden oplevet, at forbrugerne generelt prioriterer skiftet fra vinterdæk til sommerdæk langt lavere end skiftet den modsatte vej. - Folk er mere oppe på mærkerne, når der kommer sne og is på vejene. Da kan det kun gå for langsomt med at få vinterdæk på bilen, vurderer Carsten Kure.

Men Ifølge Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed kan det være lige så farligt at køre rundt på forkerte dæk nu som i vinterhalvåret. - Når det bliver rigtig varmt, vokser bremselængden betragteligt med vinterdæk. Desuden er de mindre stabile i kurver. Det har den tyske bilistorganisation ADAC dokumenteret i en omfattende dæktest.

--

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 42 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.

--

Billedtekst: På standene i Bilka kunne Euromaster konstatere en tiltagende skepsis over for discountdæk.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire