Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/06-11   -   Pressemeddelelse

Euromaster-centre flytter sammen den 1. juni

Dækkæden Euromaster sammenlægger sine to Vejle-afdelinger pr. 1. juni. Det betyder, at gamle og nye kunder fra hele området fremover bydes velkommen i centret på Jens Grøns Vej i Vinding.

Kun få kilometer skiller Euromasters afdelinger i det nordlige og sydlige Vejle, og det tager dækfirmaet nu konsekvensen af. Ved slutningen af maj måned flytter de to centre sammen på den sydlige afdelings nuværende adresse, Jens Grøns Vej 8 i Vinding.

- Et par steder i landet, hvor vi har afdelinger placeret meget tæt, har vi valgt at samle kompetencerne. Derved kan vi udnytte materiel- og personaleressourcer bedst muligt, hvilket gør os mere konkurrencedygtige. Samtidig kan kunderne glæde sig over, at vi på den måde samler endnu flere kompetente fagfolk hvert sted, forklarer operationel chef Christian Jakobsen.

Han oplever, at kunderne først og fremmest lægger vægt på rådgivning, kvalitet og pris. - Faktisk kan vi se, at vores afdeling i den sydlige bydel allerede i dag tiltrækker kunder fra hele Vejle, også fra midtbyen og området nord for broen. På landsplan vil vi hellere undvære nogle enkelte filialer og så til gengæld sikre, at der er mest muligt at komme efter for kunden det enkelte sted.

Som eksempel nævner Christian Jakobsen, at Euromaster netop er blevet certificeret af Teknologisk Institut. - Det giver kunderne garanti for, at dækskift og reparationer udføres efter faste forskrifter og af faguddannet personale. Derved reduceres risikoen for dækrelaterede ulykker, der i værste fald kan koste menneskeliv. Samtidig fremhæver han kædens store udvalg af dæk og fælge i alle prisklasser, og at Euromaster tilbyder sine kunder en gratis tilfredshedsgaranti, når de køber nye dæk til bilen.

Kendte ansigter flytter med

Mekanikerne Jan og Jannik fra Boulevarden flytter begge med, når centret lægges sammen med søsterafdelingen i den sydlige bydel. - Det er vigtigt, at vi kan bygge videre på de kompetencer og personlige relationer, som vi igennem årene har opbygget. Derfor vil kunderne fra det nordlige Vejle fortsat kunne møde velkendte ansigter, når de kommer her til Jens Grøns Vej, siger centerleder Alf Østergaard Hansen.

Han fortæller, at sommerdæk, der opbevares for kunder på Boulevarden, automatisk overflyttes til Jens Grøns Vej, samt at man herfra også kører ud til erhvervskunder med behov for hurtig hjælp. Og så understreger centerlederen, at der ikke kun arbejdes med dæk på centret. - Vi tilbyder også mekanisk arbejde på både person- og varevogne, herunder serviceeftersyn, olieskift samt udskiftning af bremser og udstødninger, slutter han.

--

Fakta

Euromaster er europæisk markedsleder inden for dæk og dækserviceløsninger. I Danmark har kæden 43 servicecentre og ca. 210 ansatte. Nærmeste center anvises på tlf. 87 28 28 28 og på www.euromaster.dk.

--

Billedtekster

Foto 1: Hos Euromaster i sydbyen ser man frem til at byde gamle og nye kunder velkommen med en række gode tilbud.

Foto 2: Dækkæden er netop blevet certificeret af Teknologisk Institut.

Foto 3: De to centre bliver fremover samlet på Jens Grøns Vej i Vinding.

Relevant information

http://www.euromaster.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Euromaster Danmark A/S
Krøyer Kielbergs Vej 3
8660 Skanderborg, Danmark

  20 94 84 74
  20 94 84 74

http://www.euromaster.com

Modtag nyheder fra Euromaster Danmark A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire